[af ordet for „afgrøde“].

Den ottende månemåned i israelitternes religiøse kalender, svarende til den anden måned i den borgerlige kalender. (1Kg 6:37, 38; 1Mo 7:11) Den omfattede sidste del af oktober og første del af november. Efter landflygtigheden i Babylon blev denne måned kaldt marhesjwan eller marchesvan, senere forkortet til hesjwan. Disse eftereksilske navne forekommer ikke i Bibelen, men findes i den jødiske Talmud, Josefus’ skrifter og andre værker.

Bul faldt ved regntidens begyndelse om efteråret. (5Mo 11:14; Joel 2:23; Jak 5:7) Det var en måned hvor man såede byg og hvede, og i det nordlige Galilæa indhøstede man oliven i denne måned. Hyrderne førte nu deres hjorde ind fra markerne for at bringe dem under tag og beskytte dem mod vintermånedernes kulde og regn.

Ifølge 1 Mosebog 7:11 og 8:14 begyndte Vandfloden den 17. dag i „den anden måned“ og sluttede i den samme måned et måneår og ti dage senere, hvor jorden var blevet fuldstændig tør. Om dette siger Josefus (Jewish Antiquities, I, 80 [iii, 3]): „Denne katastrofe indtraf i det seks hundrede år af Noas herredømme i det der engang var den anden måned, af makedonierne kaldet dius, og af hebræerne marsuan, ifølge den kalenderordning de fulgte i Ægypten.“ I henhold til Josefus svarede den anden måned på Noas tid altså til måneden bul eller marhesjwan.

Efter udgangen af Ægypten blev bul den ottende måned i den religiøse kalender, og det var i denne måned Salomon fuldførte opførelsen af templet i Jerusalem. (1Kg 6:38) Jeroboam, der grundlagde det løsrevne Israels rige i nord, gjorde egenmægtigt denne måned til højtidsmåned som led i sin plan om at lede folkets opmærksomhed bort fra Jerusalem og højtiderne dér. — 1Kg 12:26, 31-33.