En plante med flere træagtige grene som udgår fra roden. Der fandtes adskillige buske og busklignende træer i Palæstina-området, som for eksempel dværgenebær, lotus, gyvel, akacie, myrte, storaks, tamarisk og pil.

Det hebraiske ord sīʹach forekommer kun fire gange, i 1 Mosebog 2:5; 21:15 og Job 30:4, 7. I Be’er-Sjebas Ørken lagde den fortvivlede Hagar sønnen Ismael under en busk (1Mo 21:15), og Job siger at de der bor i vandløse egne, „plukker mælde ved buskene“ og ’skriger op mellem buskene’. — Job 30:4, 7.

Den brændende busk (hebr.: senæhʹ) hvormed Jehovas engel påkaldte sig Moses’ opmærksomhed, og hvorfra engelen talte til ham, menes at have været en slags tornebusk. (2Mo 3:2-5; 5Mo 33:16) Da de kristne bibelskribenter henviste til denne begivenhed, brugte de det græske ord baʹtos, der betyder brombær eller en tornet busk. (Mr 12:26; Lu 20:37; Apg 7:30, 35) Nogle ordbogsforfattere forbinder derfor tornebusken (senæhʹ) med en brombærart (Rubus sanctus) som er almindeligt udbredt i Syrien og det meste af Palæstina. Den findes dog ikke vildtvoksende på Sinajhalvøen i vor tid. Andre foretrækker derfor at forbinde tornebusken med en slags akacie da disse tornede, ofte busklignende, træer er meget almindelige i hele Sinajområdet. En sikker identifikation er imidlertid ikke mulig.