At bygge vil sige at fremstille eller tildanne noget ved at sammenføje enkelte dele. Det hebraiske ord for „at bygge“ er banahʹ. Heraf kommer binjahʹ (Ez 41:13), binjanʹ (Ez 41:12) og mivnæhʹ (Ez 40:2), der alle betyder „bygning“, samt tavnīthʹ, der betyder „forbillede“ (2Mo 25:40), „form“ (5Mo 4:16) og „[bygge]plan“ (1Kr 28:11). Det almindelige græske ord for „at bygge“ er oikodomeʹō; det tilsvarende navneord, oikodomēʹ, betyder „bygning“. — Mt 16:18; 1Kor 3:9.

Som den der har skabt alt, er Jehova Gud den største bygmester der findes. (He 3:4; Job 38:4-6) Under skabelsen brugte han Logos (Ordet), der blev Jesus Kristus, som sin værkmester. (Joh 1:1-3; Kol 1:13-16; Ord 8:30) Mennesker kan ikke skabe noget på samme måde som Gud, men må bygge med allerede eksisterende materialer. Evnen til at udarbejde planer, fremstille redskaber og konstruere bygninger blev nedlagt i mennesket ved dets skabelse og kom til udtryk tidligt i menneskehedens historie. — 1Mo 1:26; 4:20-22.

Adam og Evas første søn, Kain, var ifølge Bibelen den første der byggede en by. Kain gav denne by navn efter sin søn Hanok. (1Mo 4:17) Noa byggede en ark efter de anvisninger han fik af Jehova. (1Mo 6:13, 14) Nimrod, „en vældig jæger i opposition til Jehova“, byggede flere byer, nemlig Babel, Erek, Akkad og Kalne, samt Nineve, Rehobot-Ir, Kala og Resen. — 1Mo 10:9-12.

Da israelitterne var i trældom i Ægypten, byggede de byer som forrådssteder for Farao, nemlig Pitom og Ra’amses. (2Mo 1:11) Da Jehova førte dem ind i det forjættede land, fandt de byer som kana’anæerne havde bygget. Mange af disse byer og deres huse blev taget i brug af israelitterne. — 5Mo 6:10, 11.

I ørkenen overvågede Moses opførelsen af teltboligen med dens redskaber, alt lavet efter det forbillede han havde fået af Gud. (2Mo 25:9) Byggearbejdet blev ledet af Bezalel og Oholiab, idet Guds ånd skærpede deres evner og færdigheder så alle teltboligens dele blev udført nøjagtig som Gud havde befalet Moses. — 2Mo 25:40; 35:30–36:1.

Efter at David havde erobret Jerusalem fra jebusitterne, udførte han omfattende byggearbejder i byen, idet han blandt andet byggede et hus til sig selv. (2Sa 5:9-11) Hans søn Salomon var en navnkundig bygherre hvis ypperste projekt var Jehovas tempel. De arkitektoniske planer til templet havde David fået ved inspiration. (1Kr 28:11, 12)  Han havde også på forhånd samlet en mængde materialer til byggeriet — guld, sølv, kobber, jern, tømmer, sten og ædelsten, som var blevet skænket af folket og af David selv, af hans egen private formue. (1Kr 22:14-16; 29:2-8) Kong Hiram af Tyrus fortsatte det gode samarbejde han havde haft med David ved at levere Salomon materialer, især ceder- og enebærtræ, og ved at stille byggearbejdere til rådighed. (1Kg 5:7-10, 18; 2Kr 2:3) Han sendte også en mand ved navn Hiram (Hiram-Abi) der var søn af en mand fra Tyrus og en israelitisk kvinde, og som havde stor erfaring i at arbejde med materialer som guld, sølv, kobber, jern, sten, træ og klæde. — 1Kg 7:13, 14; 2Kr 2:13, 14.

Salomon gennemførte også andre store byggearbejder, idet han opførte et hus til sig selv samt bygninger som Libanonskovhuset, Søjlehallen og Tronhallen. Det tog 20 år at bygge templet og de forskellige regeringsbygninger. (1Kg 6:1; 7:1, 2, 6, 7; 9:10) Derefter indledte Salomon et landsomfattende byggeprogram hvor han blandt andet byggede Gezer og Nedre Bet-Horon, Ba’alat og Tamar i ørkenen, samt forrådsbyer, vognbyer og byer til rytteriet. (1Kg 9:17-19) Ved udgravninger i Palæstina, især i Hazor, Megiddo og Gezer, har man afdækket byporte og fæstningsværker der tilskrives Salomon.

En fremtrædende bygherre blandt Israels og Judas konger var Salomons søn Rehabeam. Til hans værker hører genopbygningen af Betlehem, Etam, Tekoa, Bet-Zur, Soko, Adullam, Gat, Maresja, Zif, Adorajim, Lakisj, Azeka, Zora, Ajjalon og Hebron. Han forstærkede også fæstningerne og forsynede dem med forråd. (2Kr 11:5-11) Andre bygherrer var kong Basja af Israel, der „byggede Rama stærkere“; kong Asa af Juda, der forstærkede Geba i Benjamin og Mizpa; betelitten Hiel, der genopbyggede det ødelagte Jeriko, men derved mistede to sønner — Abiram, den førstefødte, da han lagde grunden til den, og Segub, den yngste, da han satte dens døre i — sådan som Josua havde forudsagt (1Kg 15:17, 22; 16:34; Jos 6:26); og kong Akab af Israel, der byggede et elfenbenshus foruden flere byer (1Kg 22:39).

Kong Uzzija af Juda udførte talrige byggearbejder. (2Kr 26:9, 10) Han viste sit militære geni ved at udbygge Jerusalems forsvar med „krigsmaskiner, udtænkt af ingeniører“. (2Kr 26:15) På vægrelieffer der skildrer Sankeribs angreb på Lakisj, ses nogle specielle befæstninger på tårnene som arkæologer tilskriver Uzzija.

Jotam byggede også meget. (2Kr 27:3, 4) Og Ezekias udbyggede Jerusalems forsvar yderligere, idet han blandt andet lod udhugge en tunnel fra Gihonkilden for at lede vandet ind i byen. (2Kr 32:2-5, 30) Denne vandledning kan ses af besøgende i Jerusalem den dag i dag.

Efter landflygtigheden rejste Zerubbabel fra Babylon med en skare på omkring 50.000 mænd og begyndte at genopbygge Jehovas tempel i Jerusalem. Det stod færdigt den 6. marts 515 f.v.t. Senere, i 455 f.v.t., rejste Nehemias fra Susan til Jerusalem for at genopbygge byens mur. — Ezr 2:1, 2, 64, 65; 6:15; Ne 6:1; 7:1.

Kong Nebukadnezar af Babylon er bedst kendt for sine militære bedrifter, men han var også en stor bygherre. I Babylon byggede han mange templer for falske guder, og han udførte desuden mange offentlige anlægsarbejder. Hans inskriptioner beskæftiger sig ikke med hans militære bedrifter, men med byggeprojekter, deriblandt templer, paladser, gader, kajer og bymure. Han gjorde Babylon til oldtidens vidunderstad, og i hele Babylonien fandtes intet bygningsværk der kunne sammenlignes med de berømte Hængende Haver som kong Nebukadnezar anlagde for at dulme sin mediske dronnings hjemve. Disse haver blev regnet for et af oldtidens syv underværker.

Kong Herodes den Store ombyggede Jehovas andet tempel i Jerusalem. På grund af jødernes mistro måtte Herodes først bringe alle materialerne til pladsen og derefter nedrive det andet tempel stykke for stykke efterhånden som han byggede det nye. Af samme grund betragter jøderne ikke det ombyggede tempel som et tredje tempel, selv om det ofte benævnes sådan af andre. I år 30 e.v.t. havde restaureringen af tempelområdet stået på i 46 år (Joh 2:20), og den fortsatte i mange år derefter. Herodes anlagde også en kunstig havn, Cæsarea, og han genopbyggede Samaria og udførte andre store byggearbejder både i Palæstina og i andre lande.

Da Jesus var på jorden, var han bygningshåndværker; han blev omtalt som „tømreren“. — Mr 6:3.

Som byggemateriale anvendte man på Bibelens tid jord, forskellige træsorter, sten, ædelsten, metaller, stoffer, puds, mørtel og beg. Man brugte også kalk til at hvidte med, samt farver til maling af træ og indfarvning af vævede stoffer. I nogle tilfælde blev teglsten malet eller emaljeret. — Se TEGLSTEN.

Bibelen nævner forskellige former for redskaber og værktøj der blev anvendt af bygningshåndværkere, deriblandt økse (5Mo 19:5), hammer (Dom 4:21), smedehammer, ambolt, søm (Es 41:7), sav (Es 10:5), stensav (1Kg 7:9), målesnor  (Zak 1:16; 2:1), målestok (Ez 40:3; Åb 21:15), blylod, tinlod (Am 7:7, 8; Zak 4:9, 10), nivellérlod (2Kg 21:13; Es 28:17), træskraber, passer (Es 44:13), mejsel (2Mo 20:25) og vægt (Es 40:12).

Brugt billedligt. Den kristne menighed betragtes som et hus eller tempel der er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus som hjørnegrundstenen. Den kaldes „Guds bygning“, „et sted hvor Gud kan bo ved ånd“. (1Kor 3:9; Ef 2:20-22) Jesus møntede opfyldelsen af Salme 118:22 på sig selv som den „sten“ som „bygmestrene“, jødernes religiøse ledere og deres tilhængere, forkastede. (Mt 21:42; Lu 20:17; Apg 4:11; 1Pe 2:7) Menighedens enkelte medlemmer omtales som „levende sten“. (1Pe 2:5) Den herliggjorte menighed, også kendt som Jesu Kristi brud, skildres som en by, det ny Jerusalem. — Åb 21:2, 9-21.

Jesus sammenlignede sine tilhørere med to slags bygmestre, hvoraf den ene slags byggede deres personlighed og levevis på klippegrund i form af lydighed mod Kristus, og som derfor var i stand til at modstå modstandens og trængslernes uvejr. Den anden slags, der byggede på sandgrund, holdt ikke stand da presset kom. (Mt 7:24-27) Apostelen Paulus talte om at han som „håndværksmester“ opbyggede en kristen personlighed i andre. (1Kor 3:10-15) Ved en lejlighed sagde Jesus til jøderne: „Bryd dette tempel ned, og jeg skal rejse det på tre dage.“ (Joh 2:19) Jøderne troede han talte om Herodes’ tempel og brugte det imod ham da han stod anklaget for domstolen. De førte vidner som forklarede: „Vi har hørt ham sige: ’Jeg vil nedrive dette tempel der er gjort med hænder, og på tre dage vil jeg bygge et andet der ikke er gjort med hænder.’“ (Mr 14:58) Jesus havde imidlertid talt billedligt om „sit legemes tempel“. Han led døden og opstod igen på den tredje dag. (Joh 2:21; Mt 16:21; Lu 24:7, 21, 46) Hans Fader, Jehova Gud, oprejste ham i et andet legeme, et åndeligt, der var frembragt (bygget) af hans Fader, og ikke et der var gjort med hænder som templet i Jerusalem. (Apg 2:24; 1Pe 3:18) At tale om at bygge et legeme var ikke usædvanligt, for om Evas skabelse hed det: „Jehova Gud byggede så en kvinde af ribbenet som han havde taget fra Adam.“ — 1Mo 2:22.

Jesus Kristus forudsagde at menneskene i „de sidste dage“ ville være så optaget af byggeri og andre af livets gøremål at de, ligesom på Lots tid, glemte tidens alvor, og at de midt i denne travlhed ville blive overrasket af undergangen. — Lu 17:28-30; se også ARKITEKTUR; FÆSTNINGSVÆRKER.