[hebr.: ’æʹræz].

Cedertræer, i særdeleshed Libanons cedre, var kendt viden om på Bibelens tid og nævnes især i beretningen om Salomons tempelbyggeri.

Libanons ceder (Cedrus libani) er et majestætisk træ af vældige dimensioner, med dybe, stærke rødder. Store skove af disse cedre dækkede engang Libanons bjerge, men i dag er kun nogle få lunde tilbage fordi man har brugt løs af dem uden at frede og bevare de gamle og plante nye i stedet for dem man har fældet. Krigens ødelæggelser har uden tvivl også bidraget til at tynde ud i dem. (Es 14:5-8) De træer der er tilbage, udgør dog stadig et imponerende syn. — Jf. Høj 5:15.

Et cedertræ kan blive op til 37 m højt, og stammen kan nå en omkreds af hen ved 12 m. De lange og bredt voksende grene, der strækker sig horisontalt ud fra stammen, kan give træet en omkreds af 60-90 m. Når træerne er unge, er de til dels pyramideformede, men de bliver fladere i toppen efterhånden som de vokser til. Grenene sidder i tydelige horisontale lag (i stedet for at flette sig ind i hinanden). De bærer runde, blomsterlignende knipper af lysegrønne nåle der er godt en centimeter lange, og lysebrune kogler der udsondrer en duftende harpiks. Barken er rødbrun og ret ujævn. Stammen bliver knudret med årene.

Cedertræets ved har en varm rødlig tone, er fri for knaster og er højt værdsat som bygningsmateriale på grund af sin skønhed, duft, holdbarhed og modstandsdygtighed over for insektangreb. (Høj 1:17; 4:11) De fønikiske skibsbyggere brugte cedertræ til master. (Ez 27:5) Kong Hiram af Tyrus leverede håndværkere og materialer til opførelsen af „et hus af cedertræ“ til David i Jerusalem. (2Sa 5:11; 7:2; 2Kr 2:3) Senere anvendte Salomon cedertræ i templet til bjælkerne (1Kg 6:9), til beklædning af røgelsesalteret (1Kg 6:20) og til paneler i hele templets indre så „ikke en sten kunne ses“. (1Kg 6:15-18) „Libanonskovhuset“, der blev bygget senere, fik sikkert dette navn på grund af dets 45 cedertræssøjler. (1Kg 7:2, 3) Der blev også brugt cedertræ i Tronhallen og i templets forgård. — 1Kg 7:7-12.

De store mængder cedertræ der skulle bruges til Salomons tempel, krævede tusinder af arbejdere til at fælde træerne, transportere dem til Tyrus eller Zidon ved Middelhavets kyst, samle dem til tømmerflåder og bugsere dem ned langs kysten, sandsynligvis til Joppe. Derfra blev de transporteret over land til Jerusalem. Alt dette skete ifølge en handelsaftale mellem Salomon og kong Hiram af Tyrus. (1Kg 5:6-18; 2Kr 2:3-10) Derefter fortsatte strømmen af tømmer fra Libanon, så det kunne siges at Salomon i sin regeringstid ’gjorde cedertræ lige så almindeligt som morbærfigentræ’. — 1Kg 10:27; jf. Es 9:9, 10.

Efter landflygtigheden blev der igen bragt cedertræ fra Libanon til arbejdet med at genopbygge templet. — Ezr 3:7.

Brugt billedligt. I Bibelen bruges det majestætiske cedertræ billedligt til at skildre statelighed, ophøjethed og styrke, enten en virkelig eller en tilsyneladende. (Ez 31:2-14; Am 2:9; Zak 11:1, 2) Således skulle kong Joasj af Israels svar til kong Amazja af Juda være en sviende fornærmelse da han sammenlignede Amazjas rige med en ’tornebusk’, mens han sammenlignede sit eget rige med en af Libanons vældige cedre. (2Kg 14:9; jf. Dom 9:15, 20.) Cedertræet figurerer i den gåde Ezekiel fremsatte (i kap. 17) og hvori Judas konge og fyrster sammenlignes med toppen af en af Libanons cedre der føres til Babylon. (Ez 17:1-4, 12, 13) Derefter skildres Messias profetisk som en kvist fra cederens top som Jehova planter på et højt og knejsende bjerg. — Ez 17:22-24; jf. Es 11:1; Jer 23:5; 33:15; Sl 2:6; Åb 14:1; Da 4:17.

Det cedertræ israelitterne brugte i ørkenen, stammede ikke fra Libanons cedre, men fra en anden art. Muligvis drejer det sig om Juniperus oxycedrus, der har brune bær, eller den fønikiske ceder, Juniperus phoenicia, eftersom begge disse arter er velkendte i Sinaj Ørken. Visse renselsesritualer foreskrev brugen af cedertræ, og det kan være at træet, der var velkendt for sin modstandsdygtighed, tjente som symbol på frihed for fordærv eller sygdom. — 3Mo 14:2-7, 49-53; 4Mo 19:6.

Det er tydeligt at cedertræet bruges billedligt i såvel gunstig som ugunstig betydning. Det blev et „statussymbol“ for Judas troløse materialistiske konger og skildrede deres selvophøjelse og falske tryghedsfølelse. (Jer 22:13-15, 23; Es 2:11-13) Alligevel sammenlignes den retfærdiges vækst og trivsel med den dybt rodfæstede ceder. (Sl 92:12; sml. Es 61:3 med Sl 104:16.) Mens Jehova på den ene side viser sin magt ved at knække Libanons stolte cedre og få dem til at ’springe omkring på bjergene som kalve’ (Sl 29:4-6), forudsiger han på den anden side den tid  da han vil få cederen til at vokse i ørkenen (Es 41:19, 20), og blandt træerne nævner han specielt cederen som et af de mange skaberværker der vil lovsynge hans store navn. — Sl 148:9, 13.