En der fik løn for sit arbejde, i modsætning til en træl.

Ifølge Moseloven skulle daglejerne have deres løn udbetalt ved arbejdsdagens slutning. (3Mo 19:13; 5Mo 24:14, 15) Det ser ud til at man i hvert fald i det 1. århundrede e.v.t. aftalte en bestemt løn før arbejderne begyndte på arbejdet, at arbejdsdagen varede 12 timer, fra omkring klokken seks om morgenen til klokken seks om aftenen, og at den normale dagløn til arbejdere i en vingård var en denar (4,50 kr.). (Mt 20:1-13) Af det bibelske udtryk „daglejerens år“ synes det at fremgå at arbejdsforholdets eller kontraktens varighed også var fastlagt. — Es 16:14; 21:16.

Mange af daglejerne i Israel var åbenbart uomskårne, for ifølge Loven måtte de ikke spise af påskeofferet, mens dette var tilladt for omskårne trælle, der blev betragtet som medlemmer af en israelitisk husstand. Ligeledes måtte en præsts daglejere ikke spise af det hellige, hvorimod dette forbud ikke gjaldt omskårne trælle da disse så at sige hørte til præstens husstand. — 2Mo 12:43-45; 3Mo 22:10, 11.

En israelit der på grund af økonomisk modgang måtte sælge sig selv som træl til en medisraelit, en fastboende udlænding, en indvandrer eller et medlem af en fastboende udlændings slægt, skulle behandles hensynsfuldt, som en daglejer, og ikke tyrannisk. Hvis det ikke blev muligt for ham at udnytte tilbagekøbsretten, skulle han frigives enten i det syvende år af sin tjeneste eller i jubelåret, afhængigt af hvad der indtraf først. — 2Mo 21:2; 3Mo 25:39, 40, 47-49, 53; 5Mo 15:12; se TRÆL.

Daglejerne blev undertiden udnyttet af deres arbejdsgivere. Gennem profeten Malakias advarede Jehova om at han ville være et hastigt vidne  mod dem der besveg daglejeren for hans løn. — Mal 3:5; Jak 5:4; se LEJE, LØN.

Daglejeren så normalt frem til arbejdsdagens slutning og til at få sin løn. (Job 7:1, 2) I mange tilfælde havde han ikke sin arbejdsgivers interesser i tanke, som det fremgår af Jesu Kristi ord om at den lejede mand ville flygte i farens stund, mens han, den rigtige hyrde, ville sætte sin sjæl til for fårene. — Joh 10:11-15; jf. Jer 46:21.