(Daʹgon).

En af filistrenes guder. Byer med navnet „Bet-Dagon“ (sandsynligvis opkaldt efter guden Dagon) i Judas og Asers områder tyder på at tilbedelsen af denne guddom var rodfæstet i Kana’an på det tidspunkt da israelitterne erobrede det forjættede land. (Jos 15:41; 19:27) Man mener at filistrene overtog dagondyrkelsen fra kana’anæerne.

De lærde er uenige om hvor navnet „Dagon“ stammer fra. Nogle forbinder det med det hebraiske ord dagh (fisk), mens andre snarere vil forbinde det med det hebraiske ord daghanʹ (korn). I 1 Samuel 5:4 hedder det om Dagon, der var faldet omkuld, at „kun det af ham der var formet som en fisk [ordr.: kun Dagon], var tilbage“, mens hans hoved og hænder var hugget af. Det hebraiske ord der ordret betyder „Dagon“ i denne sætning, er af nogle oversættere blevet gengivet med „kroppen“ (DA31, DA92), „Dagons krop“ (NE) og „Dagon selv“ (Ro), mens andre har gengivet det med „Fiskekroppen“ (Ka), „hans store Fiskekrop“ (Li) og „det . . . der var formet som en fisk“ (NV).

Dagon nævnes flere gange i den bibelske beretning. Da Samson stemte sig imod de to bærende midtersøjler i et hus i Gaza der blev brugt til dagondyrkelse, styrtede huset sammen, hvorved de forsamlede filistre blev dræbt. (Dom 16:21-30) I Dagons hus i Asdod anbragte filistrene Jehovas hellige ark som et krigstrofæ. To gange faldt Dagonbilledet næsegrus til jorden foran arken. Anden gang gik gudebilledet i stykker. Måske for ikke at besmitte det sted hvor stykkerne af deres gud havde ligget, undgik præsterne og andre at træde på dørtærskelen når de trådte ind i Dagontemplet. (1Sa 5:2-5) Filistrene blev plaget af hæmorroider, og deres land ødelagt af springmus, og de erkendte derved at Israels Guds hånd havde været hård mod dem og deres gud Dagon. (1Sa 5:6, 7; 6:5) Da filistrene opdagede kong Saul blandt de faldne på Gilboas Bjerg, huggede de hovedet af ham, og efter at have fortalt nyheden i deres afgudshuse og blandt deres folk fæstede de hans hovedskal til Dagons hus. — 1Sa 31:8-10; 1Kr 10:8-10.

Det er muligt at filistrene bar billeder af afguden med ud på slagmarken når de drog i kamp. — 2Sa 5:21.