Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Dal

Dal

En sænkning i terrænet mellem højereliggende områder. Der findes på hebraisk flere ord for denne landskabsform, alt efter dens art og omrids. Bibeloversættelserne skelner ikke skarpt i deres gengivelse af det hebraiske, men Ny Verden-Oversættelsen har søgt at være konsekvent. Det neutrale ord for „dal“ er gaj’, der kan være en hvilken som helst dal, bred eller snæver, frugtbar eller ufrugtbar. (2Kg 2:16) Det bruges som modsætning til bjerge og høje (Es 40:4; Ez 6:3; 35:8) og især i forbindelse med stednavne. (Jos 15:8; 19:14; 2Kr 14:10) Den dybe bjergkløft med en rivende vandstrøm i regntiden eller hele året, wadien, har sit specielle navn på hebraisk, naʹchal, i de forskellige bibeloversættelser gengivet med „regnflodsdal“, „bæk“ eller „strøm“. (5Mo 8:7, NV, DA92, NE, JB) Betegnelsen for den åbne slette med tilgrænsende bjerge er biq‛ahʹ („slette“, NV; 5Mo 11:11; Sl 104:8), mens ordet for den langstrakte, brede dal er ‛eʹmæq („lavning“, NV; 1Mo 14:3; 1Kr 12:15). „Sjefela“ betyder „lavland“ og blev navnet på landskabet med dale og lave bjerge mellem Filisterlandets kystslette og det centrale Palæstinas bjerge. — 5Mo 1:7; 1Kg 10:27; se også REGNFLODSDAL; SJEFELA; SLETTE.

Blandt de kendteste dale der nævnes i Bibelen, er „dalen i Moabs land over for Bet-Peor“ (5Mo 3:29; 34:6) og Saltdalen (2Sa 8:13) samt Hinnoms Dal (Ne 11:30), Jifta-El-Dalen (Jos 19:14), Zebo’ims Dal (1Sa 13:18) og Zefatadalen (2Kr 14:10).

Brugt billedligt og profetisk. En mørk dal eller bjergkløft med stejle sider, hvor der var vilde dyr, ville være et farligt sted for en flok småkvæg, særlig om natten, hvis ikke en omsorgsfuld hyrde tog sig af den. David, der truedes af lignende farer, følte sig tryg i bevidstheden om at Jehova var hans hyrde, og han kunne derfor sige: „Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt.“ — Sl 23:1, 4.

„Budskabet om synets dal“ sigter uden tvivl til fortidens Jerusalem. Selv om byen lå højt, var den alligevel som en „dal“ i forhold til de højere bjerge der omgav den. — Es 22:1, 5.

Da Jehova stod i begreb med at føre sit folk tilbage efter landflygtigheden i Babylon og ryddede alle hindringer af vejen for det, kunne det siges at han ’hævede hver dal’, ’sænkede hvert bjerg og hver høj’ og ’gjorde det ujævne land til en slette’ for det. — Es 40:4.