(Dalmaʹtien).

Et bjergrigt område på Balkanhalvøen, lige øst for Adriaterhavet. Navnet blev brugt om den sydligste del af den romerske provins Illyrien. I årene efter 9 e.v.t., da området blev en selvstændig provins, blev Dalmatien og Illyrien åbenbart brugt i flæng som benævnelse for hele provinsen, men efterhånden blev navnet Dalmatien benævnelsen for den nye provins. Paulus’ medarbejder Titus rejste til Dalmatien nogen tid før apostelen blev henrettet, hvilket formodes at have været omkring år 65. (2Ti 4:6-10) Titus’ afrejse omtales i det samme vers som dét hvori Paulus fortæller at Demas har „forladt“ ham. Hvad Titus’ opgave var i Dalmatien, nævnes ikke, men det lader til at han tog af sted med Paulus’ godkendelse. Eftersom Paulus ved afslutningen af sin tredje missionsrejse ca. ni år tidligere havde sagt at hans rejserute strakte sig så langt mod nord som til Illyrien (Ro 15:19), har nogle forskere ment at Titus nu blev sendt dertil for at tage sig af menighedsanliggender og virke som missionær. I så fald ville hans opgave være af samme art som den han havde haft på Kreta. (Tit 1:5) Paulus havde i sit brev til Titus bedt ham forlade Kreta (Tit 3:12), og det er rimeligt at formode at han var sammen med Paulus indtil han blev sendt til Dalmatien.