Kvindelig efterkommer; på hebraisk bath og på græsk thygaʹtēr. (1Mo 5:4; Mt 14:6; Apg 21:9) En datters fødsel var på Bibelens tid ikke så stor en begivenhed som en søns fødsel; døtre nød ikke så ærefuld en stilling som sønner, og deres navne blev ikke så ofte indført i slægtsregistrene. (1Kr 2:34, 35) De fleste forældre elskede dog deres døtre højt og beskyttede deres interesser. På de sørgende forældres indtrængende bønner helbredte Jesus en fønikisk kvindes datter, ligesom han oprejste Jairus’ datter fra de døde. — Mt 15:22-28; Lu 8:41, 42, 49-56.

I det patriarkalske samfund havde døtre visse rettigheder og pligter og var underlagt visse begrænsninger. (1Mo 24:16, 19, 20; 29:6-9) Præsternes døtre spiste af den del af ofrene der tilfaldt præsten. (3Mo 10:14) En datter var sin faders ejendom indtil han giftede hende bort (Jos 15:16, 17; 1Sa 18:17, 19, 27), og som sådan kunne hun endog gives som pant eller sælges til trældom, dog ikke til en udlænding. (2Mo 21:7-10; Ne 5:2-5) Så længe hun var ugift, kunne hendes fader tilbagekalde de løfter hun aflagde. (4Mo 30:3-5) Faderen havde ikke lov til at overgive hende til prostitution, og hvis hun blev krænket, kunne han kræve skadeserstatning. (2Mo 22:16, 17; 3Mo 19:29; 5Mo 22:28, 29) Der var tilfælde hvor fædre tilbød at udlevere deres jomfruelige døtre til fordærvede pøbelskarer  for at beskytte deres gæster. (1Mo 19:6-8; Dom 19:22-24) Døtre arvede undertiden sammen med deres brødre, men Zelofhads fem døtre, som ingen brødre havde, fik hele deres forfædres arvelod på betingelse af at de giftede sig inden for deres egen stamme, sådan at arvelodden forblev i Manasses stammes eje. (4Mo 36:1-12; Jos 15:19; Job 42:15) Hvis en datter blev skilt eller blev enke, kunne hun vende tilbage til sin faders husstand. — 1Mo 38:11; 3Mo 22:13.

Var en „datter“ altid det direkte kvindelige afkom?

Ordet „datter“ blev også anvendt om andre kvindelige slægtninge. Under visse forhold kunne udtrykket således betegne en søster (1Mo 34:8, 17), en adoptivdatter (Est 2:7, 15), en svigerdatter (Dom 12:9; Rut 1:11-13), en datterdatter (1 Kg 15:2, 10, hvor det hebraiske ord for datter, bath, er gengivet med „datterdatter“ i Mo, NV; se 2Kr 13:1, 2) og en fjernere efterkommer. — 1Mo 27:46; Lu 1:5; 13:16.

Endvidere blev ordet anvendt om kvinder i almindelighed (1Mo 6:2, 4; 30:13; Ord 31:29), om kvinderne fra et bestemt land eller folk eller en bestemt by (1Mo 24:37; Dom 11:40; 21:21), om falske guders kvindelige tilbedere (Mal 2:11) og som venlig tiltale når et ældre menneske eller en myndighedsperson henvendte sig til en yngre kvinde. (Rut 3:10, 11; Mr 5:34) Former af ordet bath bruges også om et træs „grene“ (1Mo 49:22) og om en større bys tilhørende „småbyer“. (4Mo 21:25; Jos 17:11; Jer 49:2) Ordet for „datter“ forekommer i alle dets forskellige betydninger over 600 gange i Bibelen.