(Deʹbir) [det inderste (bagerste)].

1. Kongen i Eglon, et af de fire småriger der allierede sig med kongen i Jerusalem for at føre krig mod byen Gibeon, der havde sluttet fred med Josua. (Jos 10:1-5) At Gibeon havde overgivet sig til Josua, skabte frygt, for det svækkede utvivlsomt en forenet front mod Israel (Jos 9:1, 2) og sikrede samtidig Josua større bevægelsesfrihed mellem den nordlige og den sydlige del af det forjættede land, sådan at han kunne indtage det stykke for stykke. Da Gibeon blev belejret, kom Josua den til undsætning, og hjulpet af mirakler slog han den kana’anæiske hær på flugt. Debir og de andre konger søgte tilflugt i en hule, hvor de blev spærret inde indtil de senere blev henrettet. — Jos 10:6-27.

2. En kana’anæisk kongeby (Jos 10:38, 39), også kaldet Kirjat-Sefer og Kirjat-Sanna. (Jos 15:15, 49; Dom 1:11) Den lå i Judas stammes arvelod og blev en af kehatitternes levitbyer. — Jos 21:9, 15; 1Kr 6:54, 58.

Der er åbenbart to beretninger om Israels første erobring af Debir under Josuas militære operationer. Den første fortæller ganske enkelt at Debirs indbyggere blev udslettet. (Jos 10:38, 39) Den anden, som findes i Josua 11:21-23, er sandsynligvis en kortfattet gentagelse af hele felttoget  (idet vers 18 taler om de ’mange dage Josua førte krig mod alle disse konger’), med den tilføjelse at Josua „udryddede anakitterne af . . . Debir“ og andre byer. Måske er denne beretning taget med for at vise at end ikke de usædvanligt høje anakitter, der havde indjaget Israels spioner så megen skræk mere end 40 år tidligere (4Mo 13:28, 31-33; 5Mo 9:2), havde vist sig at være uovervindelige.

Alligevel lader det til at anakitterne igen fik fodfæste i Debir. Måske kom de fra det filistæiske kystland (Jos 11:22) mens israelitterne for en tid opholdt sig i lejren i Gilgal, eller mens de kæmpede i den nordlige del af landet. (Jos 10:43–11:15) På sine første felttog havde Josua ganske vist slået Kana’ans forenede styrker og hurtigt ødelagt alle større, befæstede byer, men med den form for krigsførelse magtede israelitterne åbenbart ikke at oprette garnisoner i de ødelagte byer så de kunne fastholde herredømmet over dem. Derfor måtte Otniel i en udrensningsaktion erobre Debir for anden gang, hvorved han udmærkede sig og som belønning fik Aksa, den gamle kriger Kalebs datter, til hustru. — Jos 15:13-19; Dom 1:11-15.

Det kan ikke fastslås med sikkerhed hvornår Debir blev erobret for anden gang. Dommerbogen begynder med ordene: „Og efter Josuas død,“ efterfulgt af blandt andet beretningen om Kalebs indtagelse af Debir. (Dom 1:11-15) Nogle mener derfor at Judas stammes erobring af Debir fandt sted efter Josuas død, og at beretningen i Josua 15:13-19 er en senere tilføjelse til Josuas Bog. Andre anser Dommerne 1:1 for blot at være en formel indledning der skal forbinde bogen med Josuas Bog, ud fra den betragtning at Kaleb næppe ville vente i årevis, helt til Josuas død, før han drev anakitterne ud af den besiddelse han havde fået tildelt. De mener derfor at beretningen i Dommerbogen er en gentagelse af beretningen i Josuas Bog.

Bibelforskere har fremsat forskellige forslag til hvor i Judas bjergland Debir kan have ligget. Den blev tidligere identificeret med Tell Beit Mirsim, ca. 20 km vestsydvest for Hebron, men nu identificeres den med Khirbet Rabud, ca. 13 km sydvest for Hebron.

Debirs gamle navn, Kirjat-Sefer (Jos 15:15; Dom 1:11), betyder „bogens by“. Nogle gætter derfor på at Debir i kana’anæertiden var et religiøst og juridisk lærdomssæde og et center for offentlige registre.

3. En by „ved Akors Lavning“ som nævnes i beskrivelsen af Judas grænse. (Jos 15:7) Dens nøjagtige beliggenhed er ukendt, men nogle geografer mener at navnet er bevaret i Thoghret ed-Debr, en by der ligger sydvest for Jeriko i Wadi Debr tættere på Akors Lavnings formodede beliggenhed.

4. En by ved Gads grænse i Gilead. (Jos 13:26) Dette Debir regnes normalt for at være identisk med Lo-Debar, hvor Makir (der gav husly til Mefibosjet og senere til David) boede. (2Sa 9:4-6; 17:27-29) Nogle forsøger at identificere Debir i Gad med Umm ed-Dabar, 16 km syd for Galilæas Sø.