(Deʹdan).

1. En kusjit af Ra’emas slægt. (1Mo 10:7; 1Kr 1:9) Hans efterkommere bosatte sig øjensynlig i en del af Arabien.

2. En efterkommer af Abraham gennem Joksjan. (1Mo 25:3; 1Kr 1:32) Den gren af dedanitter der nedstammede fra Joksjan, bosatte sig øjensynlig syd og sydøst for det forjættede land i et område der stort set svarede til det land hvortil Abraham sendte de sønner han fik med Ketura. — 1Mo 25:6.

Eftersom begge dedanitiske slægter (Ra’emas og Joksjans) åbenbart bosatte sig i arabiske områder, er det usikkert hvilken Dedan der er tale om når navnet forekommer i senere bibelskrifter. Dog kan man sige at når det forekommer i forbindelse med andre semitiske folkeslag, som Edom, Tema og Buz, er der tale om Joksjans efterkommere. For eksempel nævnes Dedan som det ene yderpunkt af landet Edom, der skulle lægges øde. (Ez 25:13) Dedan på „ørkensletten“ opfordres til at flygte for invaderende hære. Karavanerne fra Dedan må søge ly i skoven, mens Tema, gennem hvis område de øjensynlig flygter, opfordres til at sørge for mad og drikke til de flygtende. (Es 21:11-15; Jer 49:8) Ligesom Edom ville Dedan også til sidst blive tvunget til at drikke af bægeret med Jehovas forbitrelses vin. — Jer 25:15, 21, 23.

Nogle forskere forbinder Dedan med oasen el-Ula, der ligger omkring 120 km sydvest for Taima.

Andre steder hvor Dedan omtales, er det ikke muligt at sige om der er tale om et hamitisk eller et semitisk folk. For eksempel nævnes det i Ezekiel 27:15, 20 at Dedan drev handel med Tyrus. Og med selvisk interesse imødeser Dedan den plyndring af Guds folk som Gog fra Magog planlægger. — Ez 38:13.