(Delaʹja) [Jehova har trukket op [for at redde]].

1. En aronitisk præst på Davids tid. Han blev ved lodkastning udnævnt til overhoved for det 23. præsteskifte. — 1Kr 24:1, 5, 18.

2. Sjemajas søn, en af de fyrster ved kong Jojakims hof der hørte Baruk læse op fra den bog Jeremias havde skrevet, og som åbenbart derefter aflagde rapport for kongen. Da rullen senere blev læst op for Jojakim, bad Delaja og to andre fyrster indtrængende, men forgæves, kongen om ikke at brænde den. — Jer 36:11-26.

3. Forfader til nogle der kom til Jerusalem sammen med Zerubbabel i 537 f.v.t., men som ikke kunne bevise at de var israelitter. — Ezr 2:1, 59, 60; Ne 7:61, 62.

4. Søn af Mehetab’el og fader til den Sjemaja som Sanballat og Tobija havde lejet til at skræmme landshøvdingen Nehemias. — Ne 6:10-13.

5. En af Eljoenajs syv sønner; en efterkommer af David gennem Salomon. — 1Kr 3:10, 24.