FORBLØFFENDE begivenheder i Grækenlands historie har opfyldt bibelske profetier. Det virkede usandsynligt at Grækenland skulle blive et verdensrige eftersom dets befolkning var opdelt i uafhængige stammer og bystater.

En bibelprofeti der blev nedskrevet i det 6. århundrede f.v.t., pegede imidlertid frem til en dramatisk forandring. I denne profeti forudsiges det utvetydigt at Grækenland, der først skildres som en leopard med vinger og derefter som en gedebuk med et anseligt horn, ville løbe det medo-persiske verdensrige over ende. Det åbenbaredes også at ’det anselige horns’ magt ville blive brudt, og at fire andre ville vokse ud i stedet. — Da 7:6; 8:5-8, 20-22; 11:3, 4.

Dette ’anselige horn’ viste sig at være Alexander den Store. Fra år 334 f.v.t. førte han en lille, men veltrænet græsk hær til den ene sejr efter den anden. Med lynets hast erobrede han Lilleasien, Syrien, Palæstina, Ægypten og hele det medo-persiske rige så langt som til Indien. Men efter nogle få års forløb døde Alexander, og i løbet af relativt kort tid blev hans rige delt mellem fire af hans generaler.

Det græske verdensrige eksisterede ikke længe, men dets indflydelse var langvarig. Før Alexander døde, var den græske kultur og det græske sprog indført overalt i hans domæne. Fællesgræsk blev det internationale sprog der blev brugt af mange folkeslag, og dette bidrog senere til at kristendommen hurtigt blev spredt i Middelhavsområdet.

 [Ramme/kort på side 334]

I 323 f.v.t., da Alexander den Store var 32 år, fik han malaria og døde. I 301 f.v.t. havde fire af hans generaler befæstet deres magt: Ptolemaios Lagos i Ægypten og Palæstina, Seleukos Nikator i Mesopotamien og Syrien, Lysimachos i Thrakien og Lilleasien og Kassander i Makedonien og Grækenland (Da 7:6; 8:8; 11:4)

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Alexanders erobringer

Fulgte ruter

Aralsøen

Sortehavet

Kaspiske Hav

Pella

Granikos

Sardes

Issos

Tyrus

Det Store Hav

Alexandria

Memfis

Nilen

Det Røde Hav

Jerusalem

Damaskus

Tigris

Eufrat

Gaugamela

Babylon

Susan

Persepolis

Ekbatana

Taxila

Alexandria Eskate

Indus

Det Indiske Ocean

Den Persiske Bugt

[Kort]

Kassander

Pella

Lysimachia

Sortehavet

Lysimachos

Det Store Hav

Seleukos Nikator

Antiochia

Seleukia

Den Persiske Bugt

Ptolemaios lagos

Alexandria

Det Røde Hav

[Illustration på side 333]

Athen og dets Akropolis i dag. Selv efter at Grækenland var ophørt med at være et verdensrige, forblev Athen et internationalt kulturcenter

 [Illustration på side 335]

De græske idrætslege var forbundet med græsk religion. I Jerusalem anlagdes et gymnasion for legemsøvelser, og det havde en nedbrydende virkning på unge jøder

[Illustration på side 335]

Et keramikfad med et billede der skildrer ofringen af et svin. I et ondsindet forsøg på at besmitte og udrydde tilbedelsen af Jehova bragte Antiochos IV (Epifanes) et sådant offer på et alter som var bygget over det store alter i Jehovas tempel i Jerusalem, hvorefter han viede templet til Zeus

[Illustration på side 335]

En mønt med et portræt af Antiochos IV (Epifanes)

 [Illustration på side 336]

Det gamle Korinth. De kristne i menigheden her måtte i det 1. århundrede kæmpe mod den græske filosofis indflydelse og den græske religions moralsk fordærvende skikke

[Illustration på side 336]

Filosoffen Platon, der levede i det 4. århundrede f.v.t., gjorde sit til at fremme den græske forestilling om sjælens udødelighed

[Illustration på side 336]

Det Alexandrinske Håndskrift fra det 5. århundrede e.v.t., der er skrevet på græsk. De fleste af De Kristne Græske Skrifter blev oprindelig skrevet på koinégræsk (fællesgræsk)