Fra græsk diaʹbolos, der betyder „falsk anklager, bagtaler, bagvasker“. (Jf. Lu 16:1, hvor det beslægtede udsagnsord diabalʹlō forekommer.) Satan har fået dette beskrivende navn fordi han er den der fra først af har bagvasket Gud og rettet falske anklager mod ham, hans ord og hans hellige navn. — Se SATAN.

Op gennem århundrederne har Djævelen vist at han er både Guds og menneskers ærkemodstander. Han stredes med Mikael vedrørende Moses’ legeme (Jud 9), viste at han havde magt til at lede andre i snare (1Ti 3:7; 2Ti 2:26), brugte mennesker som for eksempel de falske religiøse ledere, Judas Iskariot og Bar-Jesus som sine børn (Joh 8:44; 13:2; Apg 13:6, 10), undertrykte folk så lægerne ikke kunne helbrede dem (Apg 10:38), lod retfærdige mennesker kaste i fængsel (Åb 2:10) og havde endog midler til at forårsage død (He 2:14). De kristne formanes derfor til ikke at give plads for denne bagvasker af Gud ved at forblive i en opbragt sindstilstand. (Ef 4:27) „Vær ædru, hold jer vågne,“ advarer Peter. „Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge.“ — 1Pe 5:8.

Der er flere tilfælde hvor ordet diaʹbolos forekommer i De Kristne Græske Skrifters grundtekst, men hvor det ikke henviser til Satan. Disse steder oversættes det korrekt med blot „bagvasker“. For eksempel sagde Jesus, henvendt til de 12, om Judas: „En af jer [er] en bagvasker.“ (Joh 6:70) Kvinder i menigheden blev formanet til ikke at være bagtaleriske. (1Ti 3:11; Tit 2:3) Og et af tegnene på „de sidste dage“ er at „menneskene vil være . . . bagvaskere“. — 2Ti 3:1-5.

Jehovas lov til israelitterne forbød dem at bagvaske hinanden. (3Mo 19:16) Hele ånden i Bibelen er imod et sådant misbrug af tungen. — 2Sa  19:27; Sl 15:3; 101:5; Ord 11:13; 20:19; 30:10; Jer 6:28; 9:4.