For at love, bud og befalinger kan have nogen kraft, må de håndhæves juridisk. Jehova er ikke blot en lovgivende,  men også en dømmende og en udøvende magt: „Jehova er vor Dommer, Jehova er vor Lovgiver, Jehova er vor Konge.“ „Én er lovgiver og dommer.“ (Es 33:22; Jak 4:12) Og Jehova selv kan eksekvere sin dom og bringe hævn over dem der overtræder hans lov. — 2Mo 12:12; 5Mo 10:17, 18; Ez 25:11-17; 2Ts 1:6-9; Jud 14, 15.

Jehova har også givet andre magt til at eksekvere hans dødsdomme. I 1 Mosebog 9:5, 6 står der for eksempel: „Blodet af jeres sjæle vil jeg kræve tilbage. . . . Af hånden på enhver som er hans broder, vil jeg kræve menneskets sjæl tilbage. Den der udgyder menneskers blod, ved mennesker vil hans eget blod blive udgydt, for i sit billede frembragte Gud menneskene.“ I nogle tilfælde var det ’blodhævnerens’ opgave at eksekvere en dødsdom. (4Mo 35:19; se BLODHÆVNER.) Afhængigt af omstændighederne kunne pligten til at eksekvere en dødsdom også påhvile Israels præster (4Mo 5:15-31) eller hele menigheden, med øjenvidnerne som dem der førte an i dommens eksekvering. (3Mo 24:14-16; 5Mo 17:2-7) Også dommere og konger og dem de udpegede, havde magt til at eksekvere en dødsdom. — Dom 8:20, 21; 2Sa 1:15; 1Kr 14:16; 2Kg 9:6-9; 10:24-28; Jer 21:12; 22:3.

Fortidens herskere var omgivet af pålidelige livvagter som kunne få til opgave at eksekvere deres herres domme. Potifar var øverste for Faraos livvagt. (1Mo 37:36; 41:12) Det var en af Herodes’ livvagter der halshuggede Johannes Døber. — Mr 6:27.

I Israel eksekveredes en dødsstraf enten ved stening eller ved sværdet. (3Mo 20:2; 2Sa 1:15) Jehovas messianske konge, Herren Jesus Kristus, og hans loyale medskabninger i himmelen er af „den der dømmer hele jorden“ blevet bemyndiget til at eksekvere Guds dom. — 1Mo 18:25; Sl 149:6-9; Åb 12:7-9; 19:11-16; 20:1-3. — Se også FORBRYDELSE OG STRAF.