I beretningen om aramæerkongen Ben-Hadads belejring af Samaria oplyses det at der blev så stor en hungersnød at „et æselhoved kostede firs sølvstykker og en kvart kab duegødning fem sølvstykker“. (2Kg 6:24, 25) Hvis sølvstykkerne var sekel, kostede et æselhoved da næsten 1100 kroner, og „en kvart kab [0,3 l] duegødning“ ca. 70 kroner. Et æselhoved, der praktisk talt kun bestod af skind og ben, var altså blevet dyr mad som følge af fødevaremangelen (og det til trods for at æselet var et urent dyr ifølge Moseloven), og selv duegødning  var blevet meget kostbar. Omtalen af duegødning har givet anledning til nogen diskussion, både med hensyn til om ordet skal opfattes bogstaveligt, og hvad køberen skulle bruge duegødningen til.

Nogle har argumenteret for at udtrykket kan have betegnet en plante, men der er ingen beviser for at nogen af de planter de anfører, nogen sinde har været kendt under navnet duegødning, eller at de der var indesluttet i Samaria på grund af belejringen, kunne få disse planter.

De kommentatorer der opfatter udtrykket bogstaveligt, har til gengæld forskellige meninger om duegødningens anvendelse. Nogle henviser til at folk i Mellemøsten længe har brugt dueekskrementer som gødning til dyrkning af meloner. Men Samarias indbyggere, der levede på sultedødens rand, ville nok snarere bekymre sig om den føde de kunne spise her og nu, frem for en afgrøde de først kunne høste flere måneder senere.

Mange går ind for det synspunkt at duegødningen i virkeligheden blev brugt til føde i betragtning af hungersnøden og de yderligheder som hungersmerter kan drive mennesker til. Sankeribs talsmand, Rabsjake, truede således med at en assyrisk belejring ville tvinge Jerusalems indbyggere til at „æde deres egne ekskrementer og drikke deres egen urin“. Selv om denne trussel bevidst var ekstremt grusom, kan den udmærket have haft rod i virkeligheden. (2Kg 18:27) Der er ingen grund til at afvise denne opfattelse blot fordi tanken om at spise ekskrementer virker voldsomt frastødende. Den omstændighed at kvinder i Samaria kogte og spiste deres egne børn, viser at hungeren havde drevet dem så langt ud at de kunne spise hvad som helst. (2Kg 6:26-29) Den indvending at duegødning næppe har nogen næringsværdi, udelukker heller ikke at man købte duegødning for at spise det, for hungerramte mennesker handler ofte irrationelt og vil fylde maven med hvad som helst for at stille den nagende sult.

Men en mere nærliggende forklaring er måske den som visse rabbinere fremfører, nemlig at gødningen blev brugt til brændsel. Der findes en parallel til dette andetsteds i Bibelen, idet profeten Ezekiel fik befaling til at skildre den lige så forfærdelige belejring som Jerusalem ville blive udsat for, ved at lave sin mad over en ild hvortil der blev brugt gødning som brændsel. (Ez 4:12-17) Mange steder på jorden bruges tørret kogødning som brændsel den dag i dag. Hvis denne opfattelse er den rigtige, dækker prisangivelserne i beretningen altså udgiften til maden (i dette tilfælde æselhovedet) og til brændselet til tilberedningen. De efterfølgende vers tyder på at man endnu ikke spiste kødet råt.