Fra de tidligste tider har menneskene lagt mærke til dyrenes karakteristiske egenskaber og vaner og anvendt dem billedligt eller symbolsk om personer, folkeslag, regeringer og organisationer. Bibelen gør god brug af dette effektive udtryksmiddel. I oversigterne på side 421-423 findes eksempler på hvordan et dyrs egenskaber, eller egenskaber som antydes af dyrets karakteristiske træk, er brugt billedligt.

Dyr som symboler på regeringer. Nogle af historiens større verdensriger nævnes direkte i den bibelske beretning. Både disse verdensriger og andre riger har brugt dyr som symboler på deres regeringer. I Ægypten indtog slangen en fremtrædende plads. Den hellige aspisslange, uræusslangen, ses gengivet på faraonernes hovedbeklædning. Men Ægypten repræsenteredes også ved tyren, ligesom Assyrien. Medo-Persien brugte ørnen (på medernes skjolde var kongeørnen afbildet; hos perserne var en ørn fæstet til lansens ene ende). Athens symbol var uglen; Roms ørnen; Storbritanniens er løven, og De Forenede Staters ørnen. Kina har fra de tidligste tider brugt dragen som sit symbol. Kendt er også den tyske „dobbeltørn“.

 Vilddyrene i Daniels Bog og Åbenbaringen. Det siges rent ud at de vilddyr der beskrives i disse bøger, står for riger eller regeringer der har herredømme og myndighed. (Da 7:6, 12, 23; 8:20-22; Åb 16:10; 17:3, 9-12) En nærmere betragtning af skriftstederne viser at selv om disse politiske ’vilddyr’ er forskellige, har de dog alle visse træk tilfælles. De modstår alle Guds styre over menneskene ved hans messianske rige. De modstår også Guds „hellige“, hans pagtsfolk, i første række den jødiske nation, derefter den kristne menighed. De der nævnes ved navn (Medo-Persien og Grækenland), var større verdensriger, og beskrivelsen af de andres størrelse og deres handlinger viser at disse heller ikke var ubetydelige riger. (De mindre riger symboliseres i nogle tilfælde ved horn.) Alle dyrene er meget aggressive, idet de søger at undertvinge de nationer og folk der er inden for deres rækkevidde. — Jf. Da 7:17, 18, 21; 8:9-11, 23, 24; Åb 13:4-7, 15; 17:12-14.

Mange bibelkommentatorer vil begrænse opfyldelsen af synerne af dyrene i Daniels Bog til tiden før og op til Jesu Kristi tid, hvor Romerriget var den dominerende verdensmagt. Profetierne selv viser dog at de strækker sig ud over den tid. Af beskrivelsen fremgår det at synerne rækker helt frem til ’den fastsatte tid til at de hellige tager riget i besiddelse’ i „endens fastsatte tid“. Derpå knuser Messias vilddyrenes modstand for stedse. (Da 7:21-27; 8:19-25; se også Åb 17:13, 14; 19:19, 20.) Af  Jesu profeti om endens tid fremgår det at modstanden mod det messianske rige ville fortsætte frem til denne tid, sådan at hans disciple som da forkyndte Riget, ville blive „genstand for alle nationernes had“. (Mt 24:3, 9-14) Det vil sige at ingen af nationerne, og især ingen af verdensmagterne, kan udelukkes fra en mulig identifikation med de symbolske vilddyr som de fremtræder i endens tid.

Daniels syn af dyrene der steg op af havet. Efter at Ægypten og Assyrien havde haft deres respektive perioder som verdensriger og hen imod slutningen af det babyloniske verdensrige, lod Jehova Gud Daniel få et syn af „fire store dyr“ som kom op af det store hav. (Da 7:1-3) I Esajas 57:20 sammenlignes mennesker der er fremmede for Gud, med havet idet der siges: „Men de ugudelige er som det oprørte hav, der ikke kan falde til ro og hvis vande bliver ved med at opskylle tang og dynd.“ — Se også Åb 17:15.

Bibelkommentatorer kæder som regel dette syn sammen med synet af billedstøtten i det 2. kapitel af Daniels Bog. En sammenligning af kapitel 2 og 7 viser at der afgjort er visse lighedspunkter. Billedstøtten bestod af fire hovedafsnit, ligesom der var fire dyr. Billedstøttens metaller begyndte med det kostbareste, guld, og blev lidt efter lidt ringere, ligesom dyrene begyndte med den majestætiske løve. I begge syner er det fjerde afsnit eller „rige“ genstand for særlig opmærksomhed; det er det mest sammensatte eller komplicerede, består af nye elementer og fortsætter frem  til den tid da Guds dom eksekveres over det fordi det har modstået Guds styre.

Kort fortalt er de fire dyr: en løve, der først har ørnevinger, men mister dem og bliver som et menneske; en bjørn (en mindre majestætisk og mere kluntet skabning end løven), der fortærer meget kød; en leopard med fire vinger (der øger dens fart) og fire hoveder; og et fjerde vilddyr, der ikke ligner noget egentligt dyr, og som er usædvanlig stærkt, med store tænder af jern, ti horn og endnu et horn der har øjne og „en mund som talte store ord“. En stor del af kapitlet drejer sig om dette fjerde dyr og dets usædvanlige horn. Selv om dyrene var forskellige fra hinanden, adskilte især det fjerde dyr sig fra de øvrige; det var „anderledes end alle de andre“. — Da 7:3-8, 11, 12, 15-26.

I sidste fjerdedel af det 7. århundrede f.v.t. blev Babylon den dominerende verdensmagt i Mellemøsten. Det babyloniske rige udstrakte hurtigt sit herredømme til også at omfatte Syrien (Aram) og Palæstina, hvor det omstyrtede Juda rige med dets række af davidiske herskere der sad på Jehovas trone i Jerusalem. (1Kr 29:23) Da profeten Jeremias advarede Juda om dets forestående fald, sammenlignede han den fremtidige erobrer (Babylon) med ’en løve der stiger op fra sit krat’. (Jer 4:5-7; jf. 50:17.) Efter Jerusalems fald sagde Jeremias at de babyloniske styrker havde været „hurtigere end himmelens ørne“ da de forfulgte judæerne. (Kl 4:19) Historien viser at den babyloniske ekspansion, der på et tidspunkt nåede så langt som til Ægypten, i løbet af kort tid standsede, og i imperiets sidste tid viste de babyloniske herskere kun lidt af deres tidligere aggressivitet.

Babylon bukkede under for det medo-persiske rige, hvis centrale del lå i højlandet øst for den mesopotamiske slette. Det medo-persiske rige, der var den første jafetiske (eller ariske) magt der opnåede en førerstilling i Mellemøsten, var helt anderledes end det babyloniske rige, der var semitisk. Selv om jøderne fik lov til at vende tilbage til Juda, var de fortsat under det medo-persiske åg. (Ne 9:36, 37) Dette imperium var endnu mere begærligt efter land end det babyloniske og strakte sig til sidst „fra Indien til Ætiopien“. — Est 1:1.

Det medo-persiske overherredømme endte brat da den græske hær under Alexander den Store foretog sine lynerobringer. I løbet af få år opbyggede han et imperium der omfattede dele af Europa, Asien og Afrika. Det var det første europæiske rige der indtog denne magtstilling. Efter Alexanders død kæmpede hans generaler indbyrdes om magten, og fire generaler fik til sidst herredømmet over hver sin del. Palæstina blev genstand for det seleukidiske og det ptolemaiske riges kappestrid om magten over dette område.

Herredømmet over det græske verdensrige blev til sidst helt overtaget af Rom. Romerriget overgik alle de foregående riger, ikke alene i udstrækning (det dækkede hele Middelhavsområdet og strakte sig til sidst frem til og op i Britannien), men også i sit militærapparats effektivitet og den fasthed hvormed romersk lov håndhævedes i det vidtstrakte imperiums provinser. Rom blev det politiske redskab der ryddede Messias, Jesus Kristus, af vejen samt forfulgte de første kristne. Riget bestod derefter i forskellige skikkelser i næsten tusind år, men opløstes til sidst i flere nationale stater, af hvilke Storbritannien med tiden kom til at indtage førerstillingen.

Historikeren H. G. Wells fremsætter følgende interessante iagttagelser om hvordan Romerriget adskilte sig fra alle andre riger: „Dette ny romerske Rige, som i det andet og første Aarh. f. Kr. kom til at overskygge hele Vesten, var paa mange Maader forskelligt fra de store Riger, som hidtil havde spillet den største Rolle i den civiliserede Verden. Det var til at begynde med ikke noget Kongedømme, og det var ikke blevet skabt af en enkelt stor Erobrer. . . . Rom var det første republikanske Rige, der undgik Udslettelse og fik Lov at udvikle sig videre. . . . Det var for saa vidt et nyt Fænomen i Historien, idet det var en arisk Republik i stort Format. . . . Det var i stadig Forvandling og naaede aldrig nogen fast Form. Paa een Maade kan [det administrative eksperiment] siges at være slaaet fejl. Paa en anden Maade er det endnu ufuldført, og Europa og Amerika søger stadig den Dag i Dag at løse de verdenspolitiske Vanskeligheder, som Romerne først af alle blev stillet overfor.“ — Verdens Historie, oversat af Merete Christensen og Aage Marcus, København 1930, s. 171, 172.

 Vædderen og gedebukken. I det syn Daniel fik to år senere (Da 8:1), siges det direkte hvilke riger de to symbolske dyr fremstiller. Det medo-persiske rige fremstilles her billedligt som en vædder med to horn, af hvilke det højeste skyder op sidst. Historien viser at mederne i begyndelsen var den stærkeste magt, men at perserne derefter fik overtaget, skønt begge folk forblev forenede som en dobbeltverdensmagt. En gedebuk der bevægede sig med stor fart hen over jorden, symboliserede verdensmagten Grækenland. (Da 8:3-8, 20, 21) Det profetiske syn viser at gedebukkens „store horn“, der sad mellem dens øjne og repræsenterede den første konge, blev brudt af „så snart den var blevet mægtig“, og i stedet fremstod fire riger, som dog ikke havde det første riges kraft. (Da 8:5, 8, 21, 22) Alexanders hurtige erobring af det medo-persiske rige, og at hans rige blev delt mellem fire af hans generaler, er allerede blevet omtalt.

Det kan her nævnes at det samme rige eller dets herskere kan fremstilles ved forskellige dyr i de forskellige profetier. Assyriens og Babylons konger fremstilles således ved løver i Jeremias 50:17, mens både Babylons og Ægyptens herskere i Ezekiel 17:3-17 fremstilles ved store ørne. Ezekiel sammenligner andetsteds Ægyptens farao med ’et stort havuhyre’ der ligger udstrakt i Nilens kanaler. (Ez 29:3) Den omstændighed at Medo-Persien og Grækenland fremstilles under visse symboler i kapitel 8 hos Daniel, udelukker således ikke at de fremstilles under andre symboler i det tidligere syn (Da 7) eller i efterfølgende profetier.

Det syvhovedede vilddyr der stiger op af havet. I det syn som apostelen Johannes fik, og som er beskrevet i Åbenbaringens 13. kapitel, stiger et vilddyr med syv hoveder og ti horn op af havet. Det ligner en leopard, men har fødder som en bjørn og en mund som en løve. Det er således sammensat af flere af de symboler der forekommer i Daniels syn af de fire dyr. Dragen, der i Åbenbaringen 12:9 identificeres som Satan Djævelen, giver det magt og myndighed. (Åb 13:1, 2) Dette dyrs syv hoveder (der tilsammen har ti horn) adskiller det fra dyrene i Daniels syn, som kun har ét hoved. Det er almindeligt anerkendt at tallene syv og ti i Bibelen anvendes som symboler på fuldstændighed. (Se TAL.) Dette bekræftes af udstrækningen af dette dyrs domæne, for det udøver myndighed, ikke blot over én nation eller gruppe af nationer, men „over hver stamme og hvert folk og hvert tungemål og hver nation“. (Åb 13:7, 8; jf. 16:13, 14.) Herom siger The Interpreter’s Dictionary of the Bible: „Det første af disse dyr [i Åb 13] har i sig alle de træk som kendetegner de fire dyr i Daniels syn . . . Dette første dyr må derfor repræsentere det samlede politiske styre i verden som er i opposition til Gud.“ — Redigeret af G. Buttrick, 1962, bd. 1, s. 369.

Det tohornede dyr. Derefter så Johannes et dyr der steg op af jorden. Det har to horn ligesom et uskyldigt lam, men det taler som en drage og udøver det foregående vilddyrs hele myndighed. Det får dem der bor på jorden, til at lave et billede af det syvhovedede vilddyr der behersker hele verden, og det tvinger alle mennesker til at tage dets „mærke“ på sig. — Åb 13:11-17.

Vi husker at den tohornede vædder i Daniels Bog, kapitel 8, repræsenterede en dobbeltverdensmagt, Medo-Persien. Denne verdensmagt var naturligvis for længst forsvundet på apostelen Johannes’ tid, og desuden hørte det han så i sit syn, fremtiden til. (Åb 1:1) Siden Johannes’ tid har der eksisteret andre dobbeltmagter, men blandt disse fremtræder den historiske sammenslutning af England og Amerikas Forenede Stater som særlig betydningsfuld og af længere varighed.

Det andet særegne træk ved det tohornede dyr, dét at det taler som en drage, minder om at det lille horn der skød op sidst på det fjerde dyr i Daniel 7 (v. 8, 20-26), havde „en mund som talte store ord“, mens dét at det „vildleder“ dem der bor på jorden, svarer til at ’kongen med det bistre ansigt’ i Daniel 8:23-25 gør sig skyldig i „svig“. — Åb 13:11, 14.

Det skarlagenrøde vilddyr. I Åbenbaringen 17 fortæller apostelen hvordan han i et syn så et skarlagenrødt vilddyr med syv hoveder og ti horn, som den symbolske kvinde „Babylon den Store“ rider på. Det vil sige at dette dyr ligner eller er et billede af det første dyr der beskrives i Åbenbaringen 13, men adskiller sig fra det ved sin skarlagenrøde farve og ved at der ikke er kroner på de ti horn. Johannes får at vide at fem af de syv konger der repræsenteres ved de syv hoveder, allerede er faldet, den sjette eksisterede på den tid, og den syvende var endnu ikke kommet. Det skarlagenrøde dyr selv er en ottende konge, men stammer fra de foregående syv. De „ti konger“, som repræsenteres ved de ti horn, vil eksistere og udøve myndighed sammen med det skarlagenrøde vilddyr en kort tid. Efter at have ført krig mod Lammet, Jesus Kristus, og dem der er sammen med ham, vil de blive besejret og gå til grunde. — Åb 17:3-5, 9-14.

Nogle kommentatorer mener at synet gælder det hedenske Rom, og at de syv hoveder skildrer  syv romerske kejsere som efterfølges af en ottende kejser. De er imidlertid ikke enige om hvilke kejsere det er. Bibelen nævner kun tre kejsere ved navn og omtaler en fjerde (Nero) som „kejseren“. Andre mener at ’hovederne’ eller ’kongerne’ repræsenterer verdensriger, ligesom i Daniels Bog. Det er værd at bemærke at Bibelen nævner fem verdensriger i De Hebraiske Skrifter, nemlig Ægypten, Assyrien, Babylon, Medo-Persien og Grækenland, mens De Græske Skrifter nævner et sjette, nemlig Rom, der havde magten på Johannes’ tid. Det vil sige at navnet på den syvende ’konge’ ikke oplyses, men den omstændighed at dette verdensrige endnu ikke var fremstået på Johannes’ tid, forklarer denne anonymitet. Det symbolske skarlagenrøde vilddyr, der er den ottende konge, udgør en sammenslutning af de syv hoveder og er samtidig udgået fra dem.

[Oversigt på side 421]

SYMBOLER PÅ NOGET ØNSKVÆRDIGT

DYR

EGENSKAB

HVAD DET ER SYMBOL PÅ

Due (turteldue)

Værd at elske, skønhed, uskyld

Søger hjem til dueslaget

Sjulamitpigen (Høj 1:15; 5:2)

Guds tjenere er uskyldige, ikke lovovertrædere (Mt 10:16)

Indsamlingen af Jehovas folk (Es 60:8)

Fisk

Nogle fisk er rene ifølge Moseloven (3Mo 11:9)

Mennesker som er gode, retfærdige, egnede til Riget (Mt 13:47-50)

Får

Offerdyr; ydmyghed, føjelighed, optræder i flokke

Jesus Kristus, „Guds lam“ (Joh 1:29; Åb 5:6; 14:1; 22:3)

Jehovas folks hjord (Sl 79:13; Joh 10:7; He 13:20)

Mennesker der gør godt mod Kristi åndelige brødre, og som går ind til Rigets velsignelser (Mt 25:32-34)

Gazelle (og lignende dyr)

Skønhed, værd at elske

Hurtighed

Sjulamitpigens elskede hyrde (Høj 2:9)

De gaditiske krigeres hurtighed (1Kr 12:8)

Ged

Offerdyr

Jesus Kristus som offer (He 9:11-14)

Hest (hvid)

Stridshest

Retfærdig krig (Åb 19:11, 16)

Hind

Hurtighed

Elskelig

Sikker på foden

Naftalis stamme hurtig i kamp (1Mo 49:21)

Jehova leder ens skridt og gør dem faste (2Sa 22:34; Sl 18:33)

Ens egen hustru (Ord 5:19)

Hornslange (slange)

Farlig

Dans stamme, velegnet som Israels bagtrop (1Mo 49:17)

Høne

Beskytter sine kyllinger

Jesu kærlige omsorg (Mt 23:37; Lu 13:34)

Løve

Majestætisk, modig, ødelæggende for sine fjender

Retfærdighed, tilskrives en af de „levende skabninger“ ved Jehovas trone (Åb 4:7)

Som kongelig Majestæt hersker Jesus med retfærdighed (1Mo 49:9; Åb 5:5)

Jehova (Es 31:4; Ho 11:10)

Jehovas folk (Mik 5:8)

Okse, tyr

Styrke, kraft (Job 39:9-11)

Magt, tilskrives en af de „levende skabninger“ ved Jehovas trone (Åb 4:7)

Slange

Forsigtighed (1Mo 3:1)

Guds tjeneres forsigtighed (Mt 10:16)

Tyr, (ung tyr, kalv)

Offerdyr

Læbernes frugt, lovprisningsofre (Ho 14:2; He 13:15)

Jesus Kristus som offer (He 9:11-14)

Ulv

Kæmper

Benjamins stamme, kæmper mod Guds fjender (1Mo 49:27)

Æsel

Egnet til at udføre hårdt arbejde

Issakars stamme, der udfører hårdt arbejde (1Mo 49:14, 15)

Ørn

Skarpt syn, kan se langt

Visdom, tilskrives en af de „levende skabninger“ ved Jehovas trone (Åb 4:7)

Guds tjeneres evne til at se klart og skarpt; deres åndelige udsyn (Mt 24:28; Lu 17:37)

Ørnevinger

Flyveevne

Omsorgsfuld, beskyttende

Kraft der virker fornyende; udholdenhed (Sl 103:5; Es 40:31)

Jehovas omsorg for Israel (2Mo 19:4)og for sin „kvinde“ (Åb 12:14)

[Oversigt på side 422, 423]

SYMBOLER PÅ NOGET NEGATIVT, IKKE ØNSKVÆRDIGT

DYR

EGENSKAB

HVAD DET ER SYMBOL PÅ

Bjørn

Vildskab

Ugudelige herskere (Ord 28:15)

Det medo-persiske verdensrige (Da 7:5)

Drage

Fortærende, knusende, opslugende

Satan Djævelen (Åb 12:9)

Babylons konge (Jer 51:34, fdn.)

Due

Lader sig let distrahere, ustadig, tankeløs

Israels tistammerige (Ho 7:11)

Dyr i almindelighed

Mangler fornuft

Onde mennesker (2Pe 2:12; Jud 10)

Fisk

Nogle fisk er urene ifølge Moseloven (3Mo 11:10-12)

Onde mennesker, uegnede til Riget (Mt 13:47-50)

Får (vædder)

Stanger

Det medo-persiske verdensrige (Da 8:3, 4, 20)

Ged

Stædighed, uafhængighed, tendens til at stange

Personer som ikke viser Kristi åndelige brødre venlighed; de „forbandede“ der går bort til ødelæggelse (Mt 25:32, 41, 46)

Det græske verdensrige (Da 8:5, 21)

Hest

Nyttig i krig (Job 39:19-25)

Brunstig

Krig, krigsudrustning (Sl 33:17; 147:10; Es 31:1; Jer 4:13)

De stærkt sanselige israelitter på Jeremias’ tid (Jer 5:8)

Hund

Vildskab, urenhed, færdes i flokke, umættelig kønsdrift

Davids onde fjender (Sl 22:16; 59:6, 14)

Seksuelt afsporede (5Mo 23:18; Flp 3:2; Åb 22:15)

Et dårligt menneske (2Sa 16:9)

Israels ugudelige hyrder (Es 56:10, 11)

Gammelt jødisk syn på uomskårne hedninger (Mt 15:26, 27)

Frafaldne (2Pe 2:22)

Kamel (hoppe)

Løber hid og did for at tilfredsstille sit begær

Det utro Israel som søger til de hedenske nationer og deres guder (Jer 2:23)

Leopard

Hurtighed

Den fart hvormed kaldæerne foretog deres erobringer (Hab 1:8)

Det græske verdensrige (Da 7:6)

Løve

Vild, begærlig, rovgrisk

Davids onde fjender (Sl 22:13)

Det babyloniske verdensrige (Da 7:4)

Assyriens og Babylons konger (Jer 50:17)

Djævelen (1Pe 5:8)

Orm

Ringe, svag, ubetydelig

Guds folk, Israel (Jakob), svagt i sig selv, stærkt ved Jehovas kraft (Es 41:13-15)

Ræv

Listighed, snuhed

Den forræderiske kong Herodes Antipas (Lu 13:32)

Slange

Underfundig, bedragerisk (2Kor 11:3)

Satan Djævelen (Åb 12:9)

So

Urenhed

Frafaldne (2Pe 2:22)

Tyr

Vildskab

Davids onde fjender (Sl 22:12)

Ulv

Vildskab, glubskhed, ondsindethed, listighed, snuhed

Falske profeter (Mt 7:15)

Falske kristne; falske lærere (Apg 20:29)

Onde mennesker i verden (Mt 10:16)

Zebra (hoppe)

Søger kønsdriften tilfredsstillet overalt

Det utro Israel som søger de hedenske nationer og deres guder (Jer 2:24)

Æsel

Stærk kønsdrift

Det utro Juda der vender sig til Assyrien og Ægypten (Ez 23:20)

Ørn

Begærlig, rovgrisk

Babylons og Ægyptens konger (Ez 17:3, 7, 12, 15)