(Ebʹjatar) [fortrins (forrangs) fader; fader til mere end nok (overflod)].

En søn af ypperstepræsten Ahimelek, af Levis stamme og af Elis slægt. (1Sa 14:3; 22:11; 23:6) Han levede under kongerne Saul, David og Salomon og blev ypperstepræst i Davids regeringstid. Han fik to sønner, Jonatan og Ahimelek (samme navn som Ebjatars fader). — 2Sa 15:27, 36; 8:17.

Ebjatar boede i præstebyen Nob, ikke langt fra Jerusalem, da kong Saul gav edomitten Doeg ordre til at dræbe hans fader, ypperstepræsten, og byens øvrige præster, i alt 85 mand, på grund af deres formodede støtte til David. Også byens øvrige indbyggere blev dræbt. Kun Ebjatar undslap. Han flygtede til David, der selv var flygtning og øjensynlig opholdt sig i Ke’ila, nogle kilometer mod sydvest. At David følte et vist medansvar for tragedien, fremgår af hans ord til Ebjatar: „Jeg vidste den dag at eftersom edomitten Doeg var der, ville han helt sikkert fortælle det til Saul. Det er mig der har gjort hver sjæl i din faders hus uret. Bliv blot hos mig; vær ikke bange, for den der efterstræber min sjæl, efterstræber din sjæl, ja, du har brug for beskyttelse hos mig.“ — 1Sa 22:12-23; 23:6.

Ebjatar fulgte nu David i resten af hans tid som fredløs og tjente som præst for Davids hær. I 1 Samuel 23:6 oplyses det at Ebjatar havde en efod med. Det var almindeligt at præsterne bar en linned efod (1Sa 22:18), men vers 9-12 i kapitel 23 tyder på at det her drejede sig om den efod der havde tilhørt Ebjatars fader, ypperstepræsten, og som indeholdt Urim og Tummim.

Hans stilling i Davids og Salomons regeringstid. Det lader til at Ebjatar blev ypperstepræst da David kom på tronen. Nogle forskere mener at kong Saul efter ypperstepræsten Ahimeleks død lod Zadok indsætte som ypperstepræst i Ahimeleks sted, hvorved han vragede Ebjatar, der færdedes sammen med hans fremtidige efterfølger, David. De mener så at David efter sin tronbestigelse gjorde Ebjatar til ypperstepræst sammen med Zadok. Denne opfattelse bygger øjensynlig på den omstændighed at Zadok og Ebjatar ofte nævnes sammen, som om de i fællesskab beklædte et højt embede inden for præsteskabet. (2Sa 15:29, 35; 17:15; 19:11; 20:25; 1Kg 1:7, 8, 25, 26; 4:4; 1Kr 15:11) Den inspirerede beretning siger imidlertid ingen steder at Zadok blev udnævnt til ypperstepræst under kong Saul. Det er muligt at Zadok var fremtrædende fordi han var seer eller profet, ligesom profeten Samuel nævnes oftere i den guddommelige beretning end ypperstepræsten på hans tid. (2Sa 15:27) Vidnesbyrdene tyder på at Ebjatar var ene om ypperstepræsteembedet i Davids  regeringstid, og at Zadok i den periode indtog en stilling under ham. — 1Kg 2:27, 35; Mr 2:26.

Anden Samuelsbog 8:17 har givet anledning til nogle spørgsmål i denne forbindelse eftersom der her siges at „Zadok, Ahitubs søn, og Ahimelek, Ebjatars søn, var præster“ på den tid, mens Ebjatar ikke nævnes som ypperstepræst. Nogle foreslår den mulighed at navnene Ahimelek og Ebjatar er blevet byttet om ved en afskriverfejl, sådan at der skulle have stået „Ebjatar, Ahimeleks søn,“ som der gør i den syriske Pesjitta. (Jf. DA31.) Første Krønikebog 18:16 og 24:3, 6, 31 bekræfter imidlertid den rækkefølge navnene har i den masoretiske tekst. Det forekommer derfor mere sandsynligt at Zadok og Ahimelek blot nævnes som underordnede præster under ypperstepræsten Ebjatar, og at Ebjatars stilling i dette tilfælde er underforstået. — 1Kr 16:37-40; jf. 4Mo 3:32.

Ebjatar fik sammen med andre præster den forret at føre Jehovas ark op til Jerusalem fra Obed-Edoms hus. (2Sa 6:12; 1Kr 15:11, 12) Foruden at være ypperstepræst var han medlem af Davids gruppe af rådgivere. — 1Kr 27:33, 34.

Hen imod slutningen af Davids regeringstid dannede Davids søn Absalom en sammensværgelse mod sin fader. Da omstændighederne tvang David til at flygte fra Jerusalem, forblev Ebjatar tro mod kongen og fulgte ham. Som led i en plan der gik ud på at forpurre Davids tidligere rådgivers, den forræderiske Akitofels, råd, blev de loyale præster Ebjatar og Zadok sendt tilbage til Jerusalem for at udføre efterretningstjeneste og holde David underrettet om hans oprørske søns planer. (2Sa 15:24-36; 17:15) Efter Absaloms død var det Ebjatar og Zadok der optrådte som kongens talsmænd og sørgede for at han kunne vende tilbage til hovedstaden. — 2Sa 19:11-14.

I betragtning af at Ebjatar trofast havde udholdt mange trængsler sammen med David mens denne var på flugt for Saul, og igen under Absaloms oprør, og i betragtning af at han havde nydt Davids tillid, gunst og venskab i omkring 40 år, er det overraskende at han i en senere sammensværgelse mod David, anstiftet af en anden af Davids sønner, Adonija, tog oprørerens parti. Skønt sammensværgelsen også blev støttet af Joab, der stod i spidsen for hæren, slog den fejl; Salomon blev udnævnt til konge og blev på Davids bud salvet af den loyale præst Zadok. (1Kg 1:7, 32-40) Ebjatars søn Jonatan, der tidligere som løber havde bragt David nyt under Absaloms opstand, underrettede nu Adonija om at kuppet var mislykkedes. Kong Salomon skred ikke straks ind over for Ebjatar, men da det viste sig at oprøret stadig ulmede, gav han ordre til Adonijas og Joabs død og forviste præsten Ebjatar fra Jerusalem idet han sagde: „Gå til Anatot, til dine marker, for du fortjener at dø; men jeg vil ikke lade dig dø i dag, for du bar den suveræne Herre Jehovas ark foran min fader David og led nød i al den tid min fader led nød.“ (1Kg 2:26) Zadok blev udpeget til at overtage Ebjatars præstelige funktioner. Hermed vendte ypperstepræsteembedet tilbage til Arons søn Eleazars slægtslinje, og den præstelige linje der stammede fra Eli, blev bragt til ophør som en opfyldelse af profetien i 1 Samuel 2:31. — 1Kg 2:27; 1Sa 3:12-14.

Senere i beretningen (1Kg 4:4) omtales Ebjatar ganske vist stadig som præst sammen med Zadok, men det er sandsynligt at han kun er nævnt af ærbødighed eller af historiske grunde. Nogle foreslår den forklaring at Salomon efter at have degraderet Ebjatar satte ham til at tjene som Zadoks stedfortræder, og at den ene gjorde tjeneste på Zions Bjerg, hvor arken var, mens den anden tjente ved teltboligen, der stod i Gibeon indtil templet blev bygget. (Se 1Kr 16:37-40.) Første Kongebog 2:26 viser imidlertid at Salomon sendte Ebjatar til hans marker i Anatot, og selv om Anatot ikke lå langt fra Gibeon, tyder Salomons ordre på at Ebjatar blev afsat fra enhver form for aktiv præstetjeneste.

Ifølge Markus 2:26 i de fleste bibeloversættelser sagde Jesus at David gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene „på ypperstepræsten Ebjatars tid“. (DA92) Men eftersom det var Ebjatars fader, Ahimelek, der var ypperstepræst da denne begivenhed fandt sted, medfører denne gengivelse en historisk unøjagtighed. Det er værd at bemærke at flere tidlige håndskrifter udelader ovennævnte vending, og at den ikke findes i de tilsvarende passager i Mattæus 12:4 og Lukas 6:4. Den samme græske konstruktion forekommer imidlertid i Markus 12:26 og Lukas 20:37, og her benytter mange oversættelser vendingen „i Stedet om“ eller „i stykket om“. (DA92, Rø, Se) Der synes således at være et udmærket grundlag for at gengive Markus 2:26 sådan som det gøres i Ny Verden-Oversættelsen, der lyder: „Hvordan han i beretningen om den overordnede præst Abjatar gik ind i Guds hus og spiste fremlæggelsesbrødene.“ Eftersom beretningen om Ebjatars første bedrifter begynder kort efter beretningen om at David gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene, og eftersom Ebjatar under  Davids herredømme blev Israels ypperstepræst, er beretningens historiske nøjagtighed bevaret med denne gengivelse.