(Eʹfaj) [flyvende skabning].

En netofatit (Jer 40:8) af Judas stamme (1Kr 2:50-54) hvis sønner var blandt de øverster for kampstyrkerne som ikke blev ført i landflygtighed til Babylon  i 607 f.v.t. Efajs sønner og andre øverster for kampstyrkerne samt deres mænd kom til Gedalja i Mizpa, og han svor over for dem at det ville gå dem godt. (Jer 40:7-9) Disse sønner af Efaj blev øjensynlig myrdet af Jisjmael da denne dræbte Gedalja. — Jer 41:3.