(Eʹfesus).

En rig oldtidsby af stor religiøs og handelsmæssig betydning på Lilleasiens vestkyst, næsten ud for øen Samos. Byen var anlagt ved foden og på skråningerne af flere høje, hvoraf de vigtigste var Pion og Koressos. Den lå på den vigtigste handelsrute mellem Rom og Orienten, der gik langs Kaystrosfloden, og dens beliggenhed nær ved Kaystrosflodens munding, med adgang til Hermosbækkenet (Gediz) mod nord og Maiandrosbækkenet (Büyükmenderes) mod syd, gjorde den til et lilleasiatisk knudepunkt som med veje var forbundet med de vigtigste byer i provinsen Asien.

På grundlag af den romerske forfatter Plinius den Ældres og den græske geograf Strabons værker (begge fra det 1. årh.) har man ment at Det Ægæiske Hav engang gik helt ind til Efesus, men at kystlinjen gradvis har flyttet sig udefter, da byens ruiner nu ligger flere kilometer inde i landet. Ved sine udgravninger i Efesus i forrige århundrede kom englænderen J. T. Wood imidlertid til den konklusion at byen i oldtiden lå 6,5 km fra havet. Hvis det er sandt, må skibene på Paulus’ tid være sejlet ind ad Kaystrosflodens munding til en kunstigt anlagt havn, der hele tiden måtte renses op for at holdes sejlbar. I århundredernes løb er havnen og flodmundingen imidlertid blevet fyldt med dynd fra floden.

Artemistemplet. Byens prægtigste bygningsværk var Artemistemplet, som i oldtiden blev regnet for at være et af verdens syv underværker. Det tempel som apostelen Paulus så da han besøgte Efesus i det 1. århundrede, var blevet opført efter samme plan og på samme sted som et tidligere jonisk tempel, som skal være stukket i brand af Herostratos i 356 f.v.t.

At dømme efter udgravninger på stedet i sidste halvdel af det 19. århundrede stod templet på en platform der var ca. 127 m lang og 73 m bred. Selve templet målte omkring 105×50 m. Der var 100 marmorsøjler, ca. 17 m høje. Ved foden var søjlerne 1,8 m i diameter, og nogle af dem var prydet med relieffer op til en højde af ca. 6 m. Den indre helligdom målte omkring 32×21 m  og rummede et alter der var ca. 6 m på hver led. Artemisbilledet stod muligvis lige bag dette alter.

De rester man har fundet af templet, tyder på at det var udsmykket med prægtige farver og skulpturer. Taget var dækket med store, hvide marmorfliser. Det siges at der blev benyttet guld i stedet for mørtel til sammenføjningen af marmorblokkene.

Stadion og teater. Omkring 1,5 km sydvest for Artemistemplet lå et stadion som var blevet genopbygget under Nero (år 54-68). Her blev der øjensynlig udkæmpet sportskampe og muligvis også gladiatorkampe. Hvis apostelen Paulus’ ord i 1 Korinther 15:32 om at han havde kæmpet med vilde dyr i Efesus, skal forstås bogstaveligt, var det måske på dette stadion det var foregået.

Knap 800 m syd for dette stadion lå det teater hvor en folkemængde lavede optøjer på foranledning af sølvsmeden Demetrius. (Apg 19:23-41) Det var anlagt i en hulning ved foden af Pionhøjen. Dets facade var udsmykket med søjler, nicher og smukke statuer. Marmorbænkene var arrangeret i en halvcirkel med 66 rækker, og det anslås at der var plads til 25.000 tilskuere. Akustikken var fremragende. Den dag i dag kan man på de øverste tilskuerrækker høre alt hvad der siges, selv med lav stemme, nede på scenen. — BILLEDE, bd. 2, s. 748.

Fra teatret førte en bred, marmorbelagt gade direkte ned til havnen. Den var omkring 500 m lang og næsten 11 m bred og var på hver side flankeret af 4,5 m dybe søjlegange, bag hvilke der lå butikker og andre bygninger. I hver ende af gaden lå en imponerende portbygning.

Paulus’ tjeneste i Efesus. Sandsynligvis i år 52 kom apostelen Paulus til Efesus, ledsaget af Akvila og Priskilla. Han gik straks hen i den jødiske synagoge for at forkynde dér. Skønt man anmodede ham om at blive et stykke tid, tog han dog hurtigt videre idet han lovede at vende tilbage hvis det var Jehovas vilje. (Apg 18:18-21) Akvila og Priskilla, som blev i Efesus, traf Apollos, en jøde fra Alexandria som kun var kendt med Johannes’ dåb, og de „forklarede Guds vej nøjere for ham“. — Apg 18:24-26.

Da Paulus vendte tilbage til Efesus, sandsynligvis i løbet af vinteren 52-53, fandt han nogle mænd som var blevet døbt med Johannes’ dåb. Da han havde hjulpet dem til en klarere forståelse af dåben, blev de døbt igen. (Apg 19:1-7) Denne gang underviste Paulus i den jødiske synagoge i tre måneder. Men da han mødte modstand, flyttede han til Tyrannus’ skolesal sammen med dem der havde fået tro, og her holdt han daglig foredrag i to år. (Apg 19:8-10) Desuden udførte Paulus en omfattende forkyndelse fra hus til hus. — Apg 20:20, 21.

Paulus’ forkyndelse og de undergerninger han gjorde, idet han helbredte syge og uddrev dæmoner, fik mange efesere til at gå over til kristendommen. Det vakte også et stort røre at syv sønner af en jødisk overordnet præst ved navn Skeva uden held forsøgte at uddrive en ond ånd. En del som tidligere havde øvet magiske kunster, brændte offentligt deres bøger, som havde en samlet værdi af 50.000 sølvstykker (hvis denarer, 223.200 kr.). (Apg 19:11-20) Efesus var så kendt for sine magiske kunster at græske og romerske forfattere betegnede bøger, eller bogruller, med besværgelser og trylleformularer som „efesiske skrifter“.

Da mange efesere således var holdt op med at dyrke Artemis, gjorde sølvsmeden Demetrius sine kolleger opmærksomme på at Paulus’ forkyndelse var en trussel mod deres beskæftigelse og desuden bragte dyrkelsen af Artemis i fare. Opfyldt af harme råbte sølvsmedene: „Stor er efesernes Artemis!“ Hele byen blev bragt i oprør. Folk stimlede sammen i teatret, der kunne rumme ca. 25.000 tilskuere, og først efter to timer lykkedes det at berolige den ophidsede folkemængde. — Apg 19:23-41.

Efter dette forlod Paulus Efesus. Senere sendte han fra Milet bud efter de ældste fra menigheden i Efesus for at minde dem om hvordan han havde tjent i provinsen Asien, og for at give dem instruktioner angående varetagelsen af deres pligter. (Apg 20:1, 17-38) Når han ved denne lejlighed angav varigheden af sit ophold i Efesus til „tre år“, skal dette utvivlsomt opfattes som et rundt tal. — Apg 20:31; jf. 19:8, 10.

Som årene gik, blev de kristne i Efesus udsat for mange prøvelser, og de viste stor udholdenhed. Nogle mistede dog deres første kærlighed. — Åb 2:1-6; se også ARTEMIS; DEMETRIUS, 1; EFESERBREVET.

[Illustration på side 455]

Et relief som viser mænd i kamp med vilde dyr, måske på stadionet i Efesus