(Ekbaʹtana).

Hovedstaden i oldtidens Medien fra omkring 700 f.v.t. Perserkongen Kyros II erobrede byen fra den mediske konge Astyages, hvorefter mederne og perserne forenedes under Kyros. I Bibelen nævnes det at Ekbatana lå i provinsen Medien i perserkongen Darius I’s (Hystaspes’) dage. — Ezr 6:1, 2.

Formen „Ekbatana“ forekommer i den latinske Vulgata i Ezra 6:2 og i de apokryfe skrifter der blev medtaget i Septuaginta, mens den masoretiske tekst og den syriske Pesjitta har formen „Achmetha“. Tidlige græske forfattere synes at have brugt navnet Ekbatana om flere byer. Der er imidlertid i dag almindelig enighed blandt de lærde om at den by der blev erobret af Kyros (og altså den der nævnes i Ezra 6:2), lå hvor det nutidige Hamadan ligger. Denne by er en vigtig handelsby i Iran, beliggende ved foden af bjerget Alwand, ca. 290 km vestsydvest for Teheran. Ligesom oldtidens Ekbatana var en betydelig by der lå ved hovedvejen som førte fra Mesopotamien til steder længere østpå, således går i dag flere veje gennem vor tids Hamadan, for eksempel vejen fra Baghdad til Teheran.

Da nogle embedsmænd i Perserriget på Zerubbabels tid betvivlede jødernes ret til at genopbygge templet i Jerusalem, sendte de et brev til perserkongen Darius I med anmodning om en bekræftelse på Kyros’ dekret, der havde givet jøderne bemyndigelse til at genopbygge templet. (Ezr 5:1-17) Darius lod foretage en undersøgelse, og man fandt Kyros’ dekret i Ekbatana, hvorved jødernes ret til at genopbygge templet blev stadfæstet. Darius udstedte endog en befaling der bevirkede at jødernes arbejde kunne foregå uhindret, og deres modstandere fik besked på at give dem de nødvendige materialer, hvilket de gjorde „omgående“. Templet blev omsider fuldført „på den tredje dag i månemåneden adar; det var i kong Darius’ sjette regeringsår“, det vil sige i det tidlige forår 515 f.v.t. — Ezr 6:6-15.