(Elifeʹlet) [min Gud er redning; redningens Gud].

1. En søn af Ahasbaj; en af Davids vældige krigere. (2Sa 23:34) Han er muligvis den samme som Elifal i 1 Krønikebog 11:35.

2. En søn af David som blev født i Jerusalem. (1Kr 3:5, 6) I 1 Krønikebog 14:5 kaldes han Elpelet.

3. Den sidst nævnte søn af David som blev født i Jerusalem. (2Sa 5:16; 1Kr 3:8; 14:7) Kommentatorer der ikke anser gentagelsen af navnet i Krønikebøgerne for at være en afskriverfejl, formoder at denne anden Elifelet blev født efter at den første søn af dette navn var død.

4. Den tredje søn af Esjek, en efterkommer af kong Saul. — 1Kr 8:33, 39.

5. En efterkommer af Adonikam som vendte tilbage til Jerusalem fra Babylon sammen med Ezra. — Ezr 8:1, 13.

6. En af de mænd der havde taget sig fremmede hustruer, men som på Ezras opfordring sendte dem bort. — Ezr 10:33, 44.