Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En-Gannim

En-Gannim

(En-Ganʹnim) [havers kilde].

1. En judæisk by i Sjefela eller lavlandet som i Josua 15:33-35 nævnes sammen med Adullam og andre byer. En-Gannim lå muligvis der hvor nutidens Beit Jimal ligger, ca. 2,5 km syd for Bet-Sjemesj eller et sted i nærheden. Nogle formoder at den kan identificeres med Umm Jina, der ligger ca. 1 km vest for Bet-Sjemesj, men dette er mindre sandsynligt eftersom der ingen kilde findes der.

2. En by der lå i Issakars stammes arvelod. (Jos 19:17, 21) Det kan være den by Josefus omtalte som Ginae. I dag identificeres den med Djenin (Jenin), en by i den sydlige udkant af Megiddos Slette (Jizre’elsletten), ca. 18 km sydøst for Megiddo og 8 km nordøst for Dotan, på hovedvejen fra Jerusalem til Nazaret. Djenin er omgivet af frugtplantager og haver og har en kilde, hvilket harmonerer med betydningen af navnet En-Gannim.

En-Gannim og dens græsgange tilfaldt Gersjons sønner som levitby. (Jos 21:27-29) Det er øjensynlig den der i 1 Krønikebog 6:73 kaldes Anem.