Både det hebraiske mal’akhʹ og det græske agʹgelos betyder bogstaveligt „sendebud“. Fra den første til den sidste bog i Bibelen forekommer disse ord næsten 400 gange. Når der er tale om sendebud fra åndeverdenen, oversættes ordene med „engel (engle)“, men når der klart er tale om mennesker, anvendes gengivelsen „sendebud“. (1Mo 16:7; 32:3; Jak 2:25; Åb 22:8; se SENDEBUD.) I den symbolske Åbenbaringsbog er gengivelsen „engel“ dog i visse tilfælde møntet på et menneske. — Åb 2:1, 8, 12, 18; 3:1, 7, 14.

Engle kaldes undertiden ånder, det vil sige skabninger som er usynlige og mægtige. Vi læser således: „Til sidst kom en ånd frem og stillede sig foran Jehova.“ „Er de ikke alle ånder i offentlig tjeneste?“ (1Kg 22:21; He 1:14) De har et usynligt, åndeligt legeme og har deres bolig „i himlene“. (Mr 12:25; 1Kor 15:44, 50) De kaldes også ’gudssønner’, ’morgenstjerner’ og „hellige titusinder“ (eller blot „hellige“). — Job 1:6; 2:1; 38:7; 5Mo 33:2.

Eftersom englene ikke gifter sig og formerer sig, er de skabt enkeltvis af Jehova gennem hans førstefødte søn, „Guds skaberværks begyndelse“. (Mt 22:30; Åb 3:14) „Ved hjælp af ham [denne førstefødte søn, Ordet] er alt andet blevet skabt i himlene . . . det usynlige . . . Og han er før alt andet, og ved ham eksisterer alt andet.“ (Kol 1:15-17; Joh 1:1-3) Englene blev skabt længe før menneskene blev til, for da Gud „grundlagde jorden“, ’råbte morgenstjernerne sammen af glæde og alle gudssønnerne brød ud i hyldestråb’. — Job 38:4-7.

Hvad antallet af engle angår, sagde Daniel at han så „tusind gange tusind“ som tjente Gud og „ti tusind gange ti tusind“ som stod foran ham. — Da 7:10; He 12:22; Jud 14.

Rangorden. Ligesom i det synlige skaberværk er der også blandt englene i den usynlige verden en vis orden og rangfølge. Den ypperste engel, både i magt og myndighed, er ærkeengelen Mikael. (Da 10:13, 21; 12:1; Jud 9; Åb 12:7; se MIKAEL, 1; ÆRKEENGEL.) Eftersom han beklæder denne overordnede stilling og samtidig kaldes „den store fyrste som står op for [Guds] folks sønner“, var det øjensynlig ham der førte israelitterne gennem ørkenen. (2Mo 23:20-23) En meget høj stilling blandt englene, en stilling som er forbundet med privilegier og ære, indtages af seraferne. (Es 6:2, 6; se SERAFER.) Hyppigere (ca. 90 gange) nævnes keruberne, og af beskrivelsen af deres opgaver og pligter ses det at de også indtager en særlig stilling blandt englene. (1Mo 3:24; Ez 10:1-22; se KERUB, 1.) Dernæst er der de utallige engle der tjener som sendebud mellem Gud og mennesker. De gør dog mere end blot at overbringe budskaber. Som den højeste Guds repræsentanter og stedfortrædere er de ansvarlige for at gennemføre Guds hensigt, for eksempel ved at beskytte og udfri hans tjenere eller ved at udslette de onde. — 1Mo 19:1-26.

Personlighed. Nogle vil måske hævde at englene ikke har nogen individuel personlighed, og at de blot er upersonlige kræfter der sendes ud for at gøre Guds vilje. Men Bibelen lærer noget andet. Den viser at de har navne, hvilket tyder på individualitet. To engles navne, Mikael og Gabriel, er oplyst i Bibelen. (Da 12:1; Lu 1:26) Når der ikke oplyses flere navne, er det uden tvivl for at undgå at disse skabninger tilbedes eller gøres til genstand for utilbørlig ære. De blev udsendt af Gud for at handle på hans vegne og i hans navn, ikke i deres eget navn. Derfor nægtede den engel Jakob brødes med, at oplyse sit navn da Jakob spurgte om det. (1Mo 32:29) Da Josua spurgte den engel han mødte, om hvem han var, svarede han blot at han var „fyrsten over Jehovas hær“. (Jos 5:14) Den engel der viste sig for Samsons forældre, ville heller ikke oplyse sit navn, men svarede blot: „Hvorfor spørger du om mit navn, når det nu er underfuldt?“ (Dom 13:17, 18) Apostelen Johannes forsøgte to gange at tilbede en engel og blev begge gange irettesat med ordene: „Pas på! Gør det ikke! . . . Tilbed Gud.“ — Åb 19:10; 22:8, 9.

Som skabninger der har en personlighed, er englene i stand til at tale med hinanden (1Kor 13:1) og at tale forskellige menneskesprog (4Mo 22:32-35; Da 4:23; Apg 10:3-7), og de har tænkeevne hvormed de blandt andet kan lovsynge og prise Jehova. (Sl 148:2; Lu 2:13) Det er sandt at englene er kønsløse, men det er fordi Jehova har skabt dem sådan, ikke fordi de er upersonlige  kræfter. Normalt fremstilles de som mænd, og når de materialiserede sig, var det altid i skikkelse af mænd, ligesom Gud og hans søn omtales i hankøn. De materialiserede engle der på Noas tid havde kønslig omgang med kvinder på jorden, blev bortvist fra Jehovas himmelske haller. Dette er igen et vidnesbyrd om at englene er skabninger med en personlig identitet, idet de ligesom menneskene er moralsk frit stillede og kan vælge mellem ret og uret. (1Mo 6:2, 4; 2Pe 2:4) Horder af engle valgte at slutte sig til Satan i hans oprør. — Åb 12:7-9; Mt 25:41.

Egenskaber og opgaver. Eftersom Gud skabte menneskene „lidt ringere end engle“ (He 2:7), er englene i besiddelse af større evner og kræfter end menneskene. De tiltales med disse ord: „Velsign Jehova, I hans engle, som er vældige i kraft, som udfører hans ord.“ Den indsigt og magt englene sidder inde med, kom til udtryk da to engle ødelagde Sodoma og Gomorra, og da én engel dræbte 185.000 mand i den assyriske hær. — Sl 103:20; 1Mo 19:13, 24; 2Kg 19:35.

Engle kan også bevæge sig langt hurtigere end noget som er bundet af den fysiske verdens grænser. Da Daniel bad til Gud, og denne sendte en engel for at besvare hans bøn, ankom engelen nogle få øjeblikke senere, før bønnen var afsluttet. — Da 9:20-23.

Til trods for deres mentale og åndelige overlegenhed har englene dog også deres begrænsninger. Jesus sagde at de ikke kendte ’dagen og timen’ for ødelæggelsen af den nuværende tingenes ordning. (Mt 24:36) De er meget interesserede i gennemførelsen af Jehovas hensigter, men der er ting de ikke forstår. (1Pe 1:12) De glæder sig over en synder der ændrer sind, og de betragter det „skuespil“ de kristne opfører ved deres offentlige tjeneste på den jordiske skueplads. De lægger også mærke til det gode eksempel kristne kvinder sætter ved at bære et myndighedstegn på hovedet. — Lu 15:10; 1Kor 4:9; 11:10; se UDØDELIGHED (Rigets arvinger opnår udødelighed).

Som Jehovas tjenere har englene udført mange opgaver i de forgangne tidsaldre. Engle tjente til gavn for Abraham, Jakob, Moses, Josua, Esajas, Daniel, Zakarias, Peter, Paulus og Johannes, for blot at nævne nogle få. (1Mo 22:11; 31:11; Jos 5:14, 15; Es 6:6, 7; Da 6:22; Zak 1:9; Apg 5:19, 20; 7:35; 12:7, 8; 27:23, 24; Åb 1:1) Med deres budskaber bidrog de til det der står skrevet i Bibelen. I Åbenbaringen omtales de langt oftere end i nogen anden bog i Bibelen. Utallige engle sås rundt om Jehovas trone; syv engle blæste i de syv trompeter, mens syv andre udgød de syv skåle med Guds harme; en engel der fløj midt på himmelen, havde „en evigvarende god nyhed“ at forkynde, hvorefter en anden forkyndte at „Babylon den Store“ var faldet. — Åb 5:11; 7:11; 8:6; 14:6, 8; 16:1.

Støtter Jesus og hans disciple. Fra først til sidst fulgte Guds hellige engle Jesu ophold på jorden med den største interesse. De bekendtgjorde hans undfangelse og fødsel og sørgede for ham efter hans 40 dage lange faste. En engel styrkede ham da han bad i Getsemane Have den sidste nat før sin død som menneske. Da skaren kom for at arrestere ham, havde han kunnet tilkalde ikke mindre end 12 legioner engle hvis han havde villet. Engle bekendtgjorde også hans opstandelse og var til stede da han steg til himmelen. — Mt 4:11; 26:53; 28:5-7; Lu 1:30, 31; 2:10, 11; 22:43; Apg 1:10, 11.

Derefter fortsatte Guds åndelige sendebud med at støtte hans tjenere på jorden, sådan som Jesus havde lovet da han sagde: „Se til at I ikke foragter en af disse små; jeg skal nemlig sige jer at deres engle i himlene hele tiden ser min himmelske Faders ansigt.“ (Mt 18:10) Senere skrev Paulus: „Er de ikke alle ånder i offentlig tjeneste, udsendt for at tjene dem som skal arve frelse?“ (He 1:14) Disse mægtige engle viser sig ikke længere synligt til gavn for Guds tjenere på jorden, sådan som de gjorde da de udfriede apostlene fra fængsel; men Guds tjenere kan alligevel være forvissede om at de hele tiden er beskyttede af usynlige hære der er lige så virkelige som de hærstyrker der omgav profeten Elisa og hans tjener. Som der siges: „Han vil give sine engle påbud om dig, at vogte dig på alle dine veje.“ Og: „Jehovas engel lejrer sig rundt om dem der frygter ham, og han redder dem.“ — Sl 91:11; 34:7; Apg 5:19; 2Kg 6:15-17.

Desuden fremgår det af Bibelen at Jesus Kristus vil være ledsaget af engle når han kommer for at holde dom og skille „hveden“ fra „ukrudtet“ og „fårene“ fra „gederne“. Engle kæmpede sammen med Mikael mod dragen og dæmonerne ved Guds riges fødsel i himmelen. De vil også støtte Kongernes Konge når han kæmper i krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. — Mt 13:41; 25:31-33; Åb 12:7-10; 19:14-16.