Byer der tilhører én stamme, men ligger i en anden stammes område. Nutidige eksempler på enklaver er det tidligere Vestberlin, der var helt omgivet af Østtyskland, og De Forenede Nationers område i byen New  York. En del af det gamle Jerusalem forblev i 400 år en jebusitisk enklave i Israel, indtil David til sidst indtog den. — Jos 15:63; Dom 1:21; 19:11, 12; 2Sa 5:6-9.

Da det forjættede land blev fordelt blandt de 12 stammer, var der byer som lå i én stammes område, men som kom til at tilhøre en anden stamme. I Josua 16:9 omtales „de byer som Efraims sønner fik som enklaver [el.: udskilte (isolerede) byer] midt i Manasses sønners arvelod“ (NV, fdn.), det vil sige „byer, som udskiltes til efraimitterne inden for manassitternes arvelod“. (DA31; se også Jos 17:8, 9.) Nogle af Manasses sønner boede i byer der lå i Issakars og Asers områder. — Jos 17:11; 1Kr 7:29.

Simeon fik en arvelod der bestod af byer som lå i Judas område fordi „Judas sønners andel var for stor for dem“. (Jos 19:1-9; KORT, bd. 1, s. 744, 947) De 48 byer som levitterne forvaltede, deriblandt de 6 tilflugtsbyer, var alle enklavebyer i andre stammers områder. (Jos 21:3-41) På denne måde opfyldtes den profeti som Jakob udtalte på sit dødsleje om at Simeon og Levi ’skulle være delt i Jakob og spredt i Israel’. — 1Mo 49:7.