Esajas’ Bog
Esajas’ Bog fremstiller i særlig grad Jehova som „Israels Hellige“ idet den anvender dette udtryk om ham i alt 25 gange. Den peger også med umiskendelig klarhed på Jehovas Messias, eller Salvede, som den hvorigennem Guds folk vil blive udfriet.
Det første vers i Esajas’ Bog viser at bogen indeholder „Esajas’, Amoz’ søns, syn, som han så angående Juda og Jerusalem“. De profetiske udtalelser om mange nationer der findes i bogen, skal således ikke betragtes som løsrevne eller uden sammenhæng. Det drejer sig om en række profetier der havde direkte indflydelse på Juda og Jerusalem.
Historisk baggrund. Esajas 1:1 oplyser at Esajas så disse ting i de dage da Uzzija, Jotam, Akaz og Ezekias var konger i Juda. Det var en periode med store internationale spændinger og en tid hvor falske religiøse opfattelser øvede en stærk indflydelse på Judas folk. Kort efter at Esajas havde begyndt sin løbebane som profet, døde kong Uzzija som spedalsk fordi han overmodigt havde søgt at brænde røgelse i templet, noget som kun præsterne havde ret til. (2Kr 26:16, 19-21) Om Uzzijas søn Jotam siges der at han gjorde hvad der var ret, „men folket handlede stadig ødelæggende“. — 2Kr 27:2; 2Kg 15:34.
Derefter kom kong Akaz på tronen. Han satte gennem 16 år et dårligt eksempel for folket ved at dyrke Ba’al og ofre mennesker til ham. „Man handlede troløst mod Jehova“ i den periode. (2Kr 28:1-4, 19) På det tidspunkt indgik kongerne af Aram og Israel forbund og belejrede Jerusalem. Som følge heraf sendte Akaz bud til assyrerkongen Tiglat-Pileser III og bad om militær hjælp, idet han ignorerede profeten Esajas’ råd. (2Kg 16:5-8; Es 7:1-12) Derved gjorde Akaz ’kød til sin arm, og hans hjerte vendte sig bort fra Jehova’. (Jer 17:5) Assyrien indgik forbund med Akaz, men var naturligvis hovedsagelig interesseret i at øge sin egen magt. Den assyriske hær erobrede Damaskus i Aram og førte åbenbart de indbyggere i det religiøst frafaldne Israel der boede øst for Jordan, i landflygtighed. — 1Kr 5:26.
Da Samaria senere undlod at betale tribut, blev også den belejret og dens indbyggere ført i landflygtighed. (2Kg 16:9; 17:4-6; 18:9-12) Dermed endte tistammeriget, og Juda var på alle sider omgivet af hedenske nationer. Senere assyriske herskere fortsatte de militære operationer i vest; de angreb byer i Juda og dets nabolande. Sankerib krævede endda at Jerusalem skulle overgive sig. Men i Ezekias’ regeringstid havde situationen i byen ændret sig. Ezekias stolede på Jehova, og Jehova viste sig at være med ham. — 2Kg 18:5-7; Es kap. 36, 37.
Esajas begyndte at tjene som profet under kong Uzzija, der kom på tronen i 829 f.v.t., og han virkede fortsat i kong Ezekias’ regeringstid, der sluttede omkring år 717 f.v.t. I Esajas 6:1 omtales „det år kong Uzzija døde“ (ca. 778 f.v.t.) som det år da Esajas modtog den opgave fra Jehova som beskrives i kapitlet. Det kan dog tænkes at han havde nedskrevet de forudgående oplysninger før dette. I kapitel 36, vers 1, omtales „kong Ezekias’ fjortende år“ (732 f.v.t.) som det år da Sankerib sendte en hær mod Jerusalem og blev slået tilbage. Esajas beretter ikke blot om den truende belejring og Jerusalems udfrielse, men også om Sankeribs tilbagevenden til Nineve og om snigmordet på ham. (Es 37:36-38) Hvis denne kortfattede historiske oplysning er skrevet af Esajas og ikke er tilføjet af en senere hånd, viser den at Esajas profeterede i nogen tid efter Ezekias’ 14. år. Ifølge assyriske og babyloniske historiske optegnelser (der dog ikke er ubetinget pålidelige) herskede Sankerib i omkring 20 år efter dette felttog mod Jerusalem. Den jødiske overlevering (der heller ikke altid er pålidelig) siger at Esajas blev gennemsavet på kong Manasses befaling. (Om det er dét Paulus hentyder til i Hebræerne 11:37, sådan som nogle mener, er ikke bevist.) — Es 1:1.
Der findes andre henvisninger som kan være en hjælp til at datere indholdet af bestemte dele af Esajas’ Bog. For eksempel siges der i kapitel 7, vers 1, at kong Peka af Israel drog op til Jerusalem på kong Akaz’ tid for at føre krig imod det. Akaz regerede fra 761 til 746 f.v.t., men Pekas regeringstid sluttede omkring år 758 f.v.t., så den omtalte begivenhed må have fundet sted før dette år. I Esajas 14:28 tidsfæstes et budskab mod Filisterlandet til „det år kong Akaz døde“, hvilket var 746 f.v.t. Ved hjælp af sådanne henvisninger kan begivenheder der omtales i Esajas’ Bog, anbringes på tidens strøm.
Én skribent. I nyere tid har bibelkritikere hævdet at Esajas’ Bog ikke udelukkende er skrevet af Esajas. Nogle mener at kapitlerne 40-66 er skrevet af en unavngiven person som levede omkring den tid da jøderne vendte tilbage fra landflygtigheden i Babylon. Ifølge andre kritikere skal yderligere afsnit af bogen være skrevet af andre end Esajas. Bibelen støtter imidlertid ikke disse påstande.
De inspirerede kristne bibelskribenter tilskrev „profeten Esajas“ hele bogen, både den del der nu betegnes som kapitlerne 1-39, og den del der betegnes som kapitlerne 40-66. De aldrig så meget som antydede at der var to personer ved navn Esajas, eller at en del af bogen var skrevet af en hvis navn var ukendt. (Sml. fx Mt 3:3 og 4:14-16 med Es 40:3 og 9:1, 2, samt Joh 12:38-41 med Es 53:1 og 6:1, 10.) Desuden er der talrige steder hvor de citerer fra den sidste del af Esajas’ Bog og udtrykkeligt tilskriver citatet „profeten Esajas“ og ikke en ukendt skribent. (Sml. Mt 12:17-21 med Es 42:1-4; Ro 10:16 med Es 53:1.) Da Jesus selv læste op af „profeten Esajas’ skriftrulle“ i synagogen i Nazaret, læste han Esajas 61:1, 2. — Lu 4:17-19.
Endvidere indeholder Esajasrullen fra Det Døde Hav (1QIsa, som man mener er afskrevet omkring slutningen af det 2. årh. f.v.t.) et tydeligt vidnesbyrd om at afskriveren af denne rulle ikke vidste noget om at profetien skulle deles mellem kapitel 39 og 40. Han begyndte nemlig kapitel 40 på sidste linje i den tekstspalte der indeholder kapitel 39.
Esajas’ Bog er i århundredernes løb blevet overleveret som ét samlet værk, ikke som to eller flere bøger. Den nære sammenhæng mellem kapitel 39 og kapitel 40 fremgår af Esajas 39:6, 7, som danner en logisk overgang til det efterfølgende afsnit.
De der forfægter teorien om at Esajas’ Bog er et værk af flere skribenter, anser det ikke for muligt at Esajas næsten 200 år i forvejen kunne forudsige at en hersker ved navn Kyros ville udfri de landflygtige jøder. Derfor antager de at dette må være skrevet på et senere tidspunkt, i det mindste efter at Kyros havde påbegyndt sine erobringer. (Es 44:28; 45:1) Men derved overser de en faktor som er væsentlig for hele bogens betydning, og som denne del af bogen peger på igen og igen, nemlig Guds forudviden, at Gud var i stand til at forudsige hvad der ville ske med hans folk. Denne profeti nævnte næsten 200 år i forvejen navnet på en som endnu ikke var født, og som ville indtage Babylon og frigive jøderne. Når den gik i opfyldelse, ville det være et klart bevis på at den var af guddommelig oprindelse. Den indeholdt ikke Esajas’ egen vurdering af hvad der ville ske, men hvad ’Jehova havde sagt’. (Es 45:1) Endvidere ville det ikke løse kritikernes problem at tilskrive en skribent der levede på Kyros’ tid, denne del af Esajas’ Bog, for denne del af bogen forudsiger også detaljerede begivenheder der skulle indtræffe i Messias’, Jesu Kristi, jordiske liv og tjeneste — begivenheder som lå endnu længere ude i fremtiden. Opfyldelsen af disse profetier bekræfter at Esajas’ profeti er inspireret af Gud og ikke en samling af forskellige bedrageres værker.
De der bestrider at Esajas har skrevet kapitlerne 40-66, bestrider som regel også, af lignende grunde, at han har skrevet kapitel 13, der handler om Babylons fald. Imidlertid indledes dette kapitel med ordene: „Det budskab om Babylon som Esajas, Amoz’ søn, så i et syn.“ Denne Esajas er tydeligvis den samme som den hvis navn forekommer i det indledende vers i kapitel 1.
Forbindelse med andre dele af Bibelen. Det Esajas har skrevet, er uløseligt forbundet med andre dele af Bibelen. Godt og vel 100 år efter Esajas’ tid skrev Jeremias Kongebøgerne, og det er interessant at beretningen i 2 Kongebog 18:13 til 20:19 i store træk svarer til indholdet af Esajas’ Bog, kapitlerne 36-39. Andre profeter beretter om nogle af de samme ting som Esajas, og der er talrige tilfælde hvor andre bibelskribenter direkte henviser til det Esajas har skrevet.
Blandt de mest fremtrædende og hyppigst citerede profetier i Esajas’ Bog er de der beskæftiger sig med Messias. Som det fremgår af hosstående oversigt, citeres mange af disse profetier af de inspirerede kristne bibelskribenter og møntes på Jesus. Når Jesus Kristus og hans apostle ville vise hvem der var Messias, citerede de oftere fra Esajas’ Bog end fra nogen anden bog i De Hebraiske Skrifter.
Oversigten nævner på ingen måde alle de steder i Esajas’ profeti der citeres af andre inspirerede bibelskribenter, men det er nogle af de profetier som Esajas er mest kendt for. Disse profetier og hele den øvrige del af bogen ophøjer Jehova, Israels Hellige, som den der frelser sit folk ved sin salvede søn.
[Ramme på side 502]
HOVEDPUNKTER I ESAJAS’ BOG
Profetier der skulle tilskynde Jehovas tjenere til at frygte ham, og ikke deres nabolande, og til at se hen til ham, den sande Gud, efter udfrielse, i fuld tillid til hans løfter om frelse og genoprettelse
Henvendt til Juda og Jerusalem i årene før Sankeribs mislykkede felttog mod Jerusalem i 732 f.v.t. og muligvis nogen tid derefter
Judas og Jerusalems skyld; Esajas bemyndiges (1:1–6:13)
Jehova har ikke behag i ofre fra et folk der gør sig skyldigt i undertrykkelse, uretfærdighed og blodsudgydelse
Dommen vil blive eksekveret over dem der ikke tror, men bjerget med Jehovas hus vil til sin tid blive ophøjet, og mange nationer vil vende sig til ham
På grund af Judas ulydighed vil Jehova fjerne det nødvendige til livets opretholdelse (brød og vand) og grundlaget for en stabil samfundsordning
De hovmodige, pyntede kvinder vil blive tvunget til at bære fangeklæder
Israels „vingård“ har ikke frembragt frugterne ret og retfærd
Esajas’ læber renses; han er rede til at påtage sig opgaven som profet og gå ud til et uimodtageligt folk
Trussel om fjendtlige invasioner og løfte om redning (7:1–12:6)
Arams og Israels bestræbelser for at afsætte Akaz vil slå fejl; som et tegn skal Immanuel fødes
Esajas’ søn Maher-Sjalal-Hasj-Baz skal tjene som et tegn på at Damaskus og Samaria vil blive plyndret af Assyrien før drengen kan sige „Min far!“ og „Min mor!“
Fredsfyrsten vil bringe varig udfrielse
Assyrien, Jehovas vredes kæp, vil blive straffet for sin uforskammethed; Jerusalem vil blive udfriet
En kvist af Isajs stub vil blive en hersker der har Guds ånd og skal herske med retfærdighed
Budskaber om forskellige nationers ødelæggelse (13:1–23:18)
Babylon vil blive lagt øde, og Babylons konge vil blive bragt ned til Sheol
Assyriens åg skal forsvinde, filistrenes rod skal dø som følge af hungersnød, Moab vil blive lagt øde, og Damaskus vil blive en ruin
Ægypterne og ætiopierne vil blive ydmyget af assyrerne og ført i landflygtighed
Elam og Medien vil bringe Babylon til fald
Tyrus vil blive fornedret og glemt i 70 år
Profeti om frelse ved Jehova (24:1–35:10)
Jehova vil berede et stort festmåltid for alle folkeslagene og opsluge døden for bestandig
Frelsen ved Jehova vil blive temaet for en sang
En konge skal regere med retfærdighed, og fyrster skal herske med ret; der vil være ro og tryghed for stedse
Edom vil blive lagt øde; Zion vil fryde sig over sin genoprettelse
Jehova skænker udfrielse fra Assyrien; landflygtigheden i Babylon forudsiges (36:1–39:8)
Assyrerne trænger ind i Juda; Jehova udfrier Jerusalem som svar på Ezekias’ bøn; en engel slår 185.000 assyrere ihjel
Ezekias viser udsendinge fra Babylon alle sine skatte; Esajas forudsiger landflygtigheden i Babylon
Udfrielse fra Babylon ved den sande Gud; Zions genoprettelse; den kommende Messias (40:1–66:24)
Jerusalem vil blive genrejst af den alvise, almægtige Skaber
Genrejsningen af Jehovas folk vil vise at han er den eneste Gud, den eneste der kan forudsige fremtiden, hvorved menneskeskabte, livløse guder vil blive gjort til skamme
Kyros’ erobring af Babylon vil bane vejen for Jerusalems genopbyggelse
Det øde Zion skal blive som Jehovas have
Jehovas tjener, Messias, skal dø for andres overtrædelse
Det ufrugtbare Zion vil få mange sønner, og intet våben der dannes imod det, vil du’
Jehova opfordrer sit folk til at glæde sig over skabelsen af nye himle og en ny jord som onde overtrædere ikke vil få del i
[Oversigt på side 503]
Nogle profetier der blev opfyldt på Jesus Kristus
Esajas’ Bog
—
De Kristne Skrifter
Født af en ung pige, en jomfru
Var af Davids, Isajs søns, slægt
I forbindelse med hans komme lød opfordringen: „I skal rydde Jehovas vej!“
Mt 3:1-3; Mr 1:1-4; Lu 3:3-6; Joh 1:23
Salvet af Jehova til at fortælle godt nyt for sagtmodige
Bragte lys til Galilæa
Viste hvad der var ret; knuste ikke dem der var som knækkede siv
Bar andres sygdomme; på grund af hans sår blev andre helbredt
Blev ikke troet
Regnet blandt overtrædere
Forkastet, en anstødssten, men blev hjørnegrundsten
Andre tilfælde hvor opfyldelsen af Esajas’ profetier beskrives uden at profetens navn nævnes
Esajas’ Bog
—
De Kristne Skrifter
Blev spottet, slået, spyttet på
Tog ikke til genmæle over for sine anklagere
Blev lagt i en rig mands grav
Led offerdøden for at mange kunne opnå en retfærdig stilling hos Gud
[Oversigt på side 503]
Andre opfyldte profetier
Nogle af Esajas’ mange profetier der gik i opfyldelse før det 1. århundrede e.v.t.
Esajas’ Bog
—
Jerusalem skulle ødelægges; jøderne føres i landflygtighed til Babylon
Udfrielse fra landflygtigheden; Jerusalem skulle genopbygges; Jehova ville bruge Kyros som sit redskab
Fastlandsbyen Tyrus ville blive ødelagt af kaldæerne
[Oversigt på side 503]
En større opfyldelse nu og i fremtiden
Det fremgår tydeligt af Bibelen at mange af Esajas’ profetier har mere end én opfyldelse, og at en stor del af hans bog får sin større og endelige opfyldelse nu eller i fremtiden. Alene Åbenbaringens Bog indeholder mange citater fra eller hentydninger til Esajas’ profetier, hvoraf nogle anføres her:
Esajas’ Bog
—
Åbenbaringen
Babylon er faldet!
Jehova kommer med belønningen
Babylon, skøge og herskerinde over riger, rammes af ulykke
Guds folk får befaling til at gå ud af Babylon
Det ny Jerusalem sammenlignes med fortidens genrejste Jerusalem
Jehova skaber en ny himmel og en ny jord
[Illustration på side 501]
Esajas 37:24–40:2 som passagen ser ud i Dødehavsrullen. Det der nu benævnes det 40. kapitel, begynder her på sidste linje i den spalte hvor kapitel 39 slutter
