En forældreløs pige af Benjamins stamme hvis hebraiske navn var Hadassa (der betyder „myrte“), en efterkommer af en af de jøder der var blevet deporteret fra Jerusalem sammen med kong Jojakin (Jekonja) i 617 f.v.t. (Est 2:5-7) Hun var datter af Abihajil, Mordokajs farbroder (Est 2:15); og Mordokaj, hendes ældre fætter, var hendes værge. Han var en af perserkongens tjenere som „var i kongens port“ i borgen Susan. (Est 2:7; 3:2) Efter at kong Ahasverus (Xerxes I, som regerede i det 5. årh. f.v.t.) havde forstødt sin dronning, Vasjti, på grund af hendes ulydighed, befalede han at alle smukke jomfruer i hans rige skulle samles og gennemgå en særlig massagebehandling og skønhedskur for at han derefter kunne udvælge en af dem til at træde i Vasjtis sted som dronning. Ester var blandt dem der blev hentet til kongens hus og kom under Hegajs varetægt, han som passede på kvinderne. På Mordokajs anvisning holdt hun hemmeligt at hun var jødinde. (Est 2:8, 10) I Ahasverus’ syvende regeringsår blev hun valgt til dronning. (Est 2:16, 17) Hun bevarede hele tiden forbindelsen med Mordokaj og fulgte hans råd. Da Mordokaj fik kendskab til et komplot mod kongen, sagde Ester det til kongen i Mordokajs navn. — Est 2:20, 22.

I Ahasverus’ 12. år planlagde agagitten Haman, som var førsteminister, at udrydde alle jøderne i rigets 127 provinser. Han fik kongens bemyndigelse til at udstede et dekret om at dette skulle ske. (Est 3:7-13) Mordokaj underrettede Ester om Hamans forehavende, og på hans råd afslørede hun den onde hensigt bag Hamans plan for kongen. Hamans reaktion øgede blot kongens vrede, og Haman blev hængt. (Est 4:7–7:10) På Esters bøn udstedte kongen et nyt dekret, som gav jøderne lov til at kæmpe for deres liv den  dag der var fastsat til deres udryddelse. (Est 8:3-14) På grund af det kongelige edikt og af frygt for Mordokaj, der havde afløst Haman som førsteminister, hjalp landshøvdingerne og rigets øvrige embedsmænd jøderne til at vinde en fuldstændig sejr over deres fjender. (Est 9) Mordokaj udfærdigede derpå en skrivelse, stadfæstet af Ester, om at jøderne hvert år skulle fejre purimsfesten — en skik der holdes i hævd den dag i dag. — Est 9:20, 21, 29.

Skønt Guds navn ikke nævnes i Esters Bog, er det tydeligt ud fra Mordokajs og Esters handlinger at de begge var trofaste tjenere for den sande Gud, Jehova. Ester lagde de egenskaber for dagen der kendetegner en kvinde som stoler på Guds lov. Hun havde „en dejlig skikkelse og et smukt udseende“ (Est 2:7), men hun havde også den prydelse der er vigtigere, nemlig „hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt“ (1Pe 3:4), og vandt derfor både Hegajs og kongens yndest. Hun regnede ikke prangende klæder og smykker for det væsentlige og anmodede derfor „ikke om andet end hvad kongens eunuk Hegaj . . . foreslog“ da hun skulle ind til kongen. (Est 2:15) Hun var meget taktfuld og lagde stor selvbeherskelse for dagen. Hun underordnede sig sin mand, Ahasverus, og henvendte sig til ham på en taktfuld og respektfuld måde da hendes eget og hendes folks liv var i fare. Hun forholdt sig tavs når det var klogest at gøre dette, men talte frimodigt og frygtløst når det var nødvendigt og tiden var inde til det. (Est 2:10; 7:3-6) Hun fulgte sin modne fætter Mordokajs råd, selv når det bragte hendes liv i fare. (Est 4:12-16) Hendes modige indgriben vidnede om hendes kærlighed til og loyalitet mod sit folk, jøderne, som var Guds pagtsfolk. — Se MORDOKAJ, 2.