(Eʹtan) [udholdende; stedserindende].

1. En af de fire mænd hvis visdom, skønt den var stor, blev overgået af Salomons. (1Kg 4:31) Det var muligvis denne Etan der skrev Salme 89, for af overskriften fremgår det at den er skrevet af ezraitten Etan. Ifølge 1 Krønikebog 2:6 var Etan, Heman, Kalkol og Dara alle sønner af Zera af Judas stamme, og de er muligvis identiske med de mænd der nævnes i Første Kongebog. Etan omtales som fader til Azarja. — 1Kr 2:8; se EZRAIT.

2. Fader til Adaja og søn af Zimma, en levit af Gersjoms slægt. — 1Kr 6:41-43.

3. En søn af Kisji (1Kr 6:44) eller Kusjaja (1Kr 15:17), en levit af Meraris slægt. Etan var sanger og akkompagnerede sangen med cymbler. (1Kr 15:19) Eftersom Etan ofte nævnes i forbindelse med Heman, er den teori blevet fremsat at Etan er identisk med den Jedutun der af David blev udpeget til at tjene foran teltboligen i Gibeon, og at hans navn blev ændret fra Etan til Jedutun efter denne udnævnelse. (Sml. 1Kr 15:17, 19 med 1Kr 16:39-41 og 25:1.) — Se JEDUTUN, 1.