(Etʹba’al) [med Ba’al].

Zidoniernes konge, fader til Jesabel, der blev gift med kong Akab af Israel. (1Kg 16:31) Da Etba’al gav Akab sin datter til ægte, indgik han et politisk forbund med Akab. Etba’al er øjensynlig den Itobal der nævnes hos Josefus, som citerer historikeren Menander. Ifølge denne var Itobal præst for gudinden Astarte, men tilranede sig kongemagten ved at myrde Feles, en efterkommer af kong Hiram af Tyrus, som kong Salomon havde handelsforbindelse med da han byggede templet. Etba’al skal have regeret i 32 af de 68 år han levede. (Against Apion, I, 18 if. William Whiston) Menander nævner at Etba’al byggede Auza i Libyen, et vidnesbyrd om den kommercielle ekspansion der fandt sted under hans regering. Han nævner også en tørke der varede ét år under Etba’als regering. — Jewish Antiquities, VIII, 324, (xiii, 2).