(Euʹtykus) [lykkelig; heldig].

En ung mand i Troas. Den sidste person der nævnes i Bibelen som ved et mirakel blev bragt tilbage til livet. Da Paulus besøgte Troas på sin tredje missionsrejse, varede hans tale til brødrene ved indtil midnat. Overvældet af træthed og muligvis af varmen fra de mange lamper og trængselen i salen faldt Eutykus i dyb søvn og styrtede ud af et vindue på tredje etage. Lægen Lukas, som har skrevet bogen Apostelgerninger og åbenbart var øjenvidne til det skete, fortæller at Eutykus „blev samlet død op“; han var altså ikke blot bevidstløs. I lighed med den fremgangsmåde Elisa brugte da han oprejste Sjunemkvindens søn, kastede Paulus sig over Eutykus og omfavnede ham. Paulus’ ord: „I skal holde op med denne støj og forvirring, for hans sjæl er i ham,“ viser at Eutykus var blevet vakt til live igen. — Apg 20:7-12; se også 2Kg 4:34.