(Eʹzer).

1. [muligvis: oplagre]. En af horitternes sheiker i Se’irs land. (1Mo 36:20, 21, 30) Horitterne blev senere fordrevet og tilintetgjort af Esaus sønner. (5Mo 2:22) Her betyder navnet Ezer muligvis „oplagre“, idet stavemåden på hebraisk afviger fra den form der bruges for nr. 2-6, og som betyder „hjælp“.

[2-6: hjælp]

2. Sandsynligvis en søn af Efraim som sammen med sin broder El’ad blev dræbt af mændene i Gat „fordi de kom ned for at tage deres hjorde“. — 1Kr 7:20, 21.

3. En søn af Hur af Judas stamme; han kaldes „Husjas fader“. Husja var enten en person eller en by i Juda. — 1Kr 4:1, 4; se HUSJA.

4. Overhovedet for de 11 dygtige krigere af Gads stamme som gik over til David i ørkenen mens han endnu havde begrænset råderum på grund af Saul. Som overhoved var Ezer øjensynlig  den største og svarede således „til tusind“. — 1Kr 12:1, 8, 9, 14.

5. En søn af Jesjua og fyrste over Mizpa; under Nehemias’ ledelse var han i 455 f.v.t. med til at restaurere et afsnit af Jerusalems mur. — Ne 3:19.

6. En af præsterne i det processionstog som Nehemias opstillede ved indvielsen af Jerusalems genopbyggede mur i 455 f.v.t. — Ne 12:31, 41, 42.