(Føʹbe) [klar; lys; strålende].

En kristen kvinde i menigheden i Kenkreæ i det 1. århundrede. I sit brev til romerne giver Paulus denne søster sin anbefaling og opfordrer dem til at yde hende enhver hjælp som hun måtte behøve, da hun selv har været „en forsvarer for mange“, ja for Paulus selv. (Ro 16:1, 2) Det er muligt at Føbe selv overbragte Paulus’ brev til menigheden i Rom; ellers har hun ledsaget den der gjorde det.

Paulus omtaler Føbe som en „tjener i den menighed som er i Kenkreæ“. Dette rejser spørgsmålet  om i hvilken forstand betegnelsen diaʹkonos („tjener“) her bruges. Nogle bibeloversættere betragter ordet som en betegnelse for en stilling i menigheden og gengiver det derfor med „diakonisse“ (RS, JB) eller „menighedstjener“ (DA92). Bibelen giver imidlertid ikke rum for kvindelige menighedstjenere. Goodspeed opfatter udtrykket i den almindelige betydning og oversætter det med „medhjælper“. Men Paulus’ ord har tydeligvis noget at gøre med forkyndelsen af den gode nyhed, det vil sige den kristne ordets tjeneste, og han omtalte Føbe som en kvindelig tjener, eller forkynder, der tilhørte menigheden i Kenkreæ. — Jf. Apg 2:17, 18.

Føbe omtales også som „en forsvarer for mange“. Den egentlige betydning af det græske ord der er oversat med „forsvarer“ (prostaʹtis), er „en som står foran“ i betydningen „beskytter“, „en som kommer til undsætning“, og ordet indbefatter derfor mere end at vise almindelig venlighed og hjælpsomhed. Da det er hunkøn, kan det også gengives „beskytterinde“. At Føbe kunne rejse omkring samt yde en bemærkelsesværdig tjeneste i menigheden, kunne tyde på at hun var enke og måske en velhavende kvinde. Hun kan således have været i stand til at bruge sin indflydelse i byen til gavn for kristne som blev anklaget med urette, og på denne måde have forsvaret dem; det er også muligt at hun har skaffet dem et tilflugtssted når de har været i fare, og således beskyttet dem. Der gives ingen nærmere oplysninger herom i beretningen.