[hebr.: nets].

Nutidige leksikografer er af den opfattelse at det hebraiske ord nets betegner falke. Nogle mener dog at det også omfatter høge, der ligner falkene meget, men klassificeres som tilhørende en anden „familie“. Da „falken efter dens art“ („de forskellige høgearter“, DA92) er en rovfugl der lever af slanger, firben, små pattedyr og andre fugle, blev den i Moseloven regnet blandt de fugle der var urene. — 3Mo 11:16; 5Mo 14:15.

Nogle medlemmer af falkefamilien kappes med mursejleren om rangen som fugleverdenens hurtigste flyver, og deres formåen i denne henseende fremgår af at iagttagere har set en falk i styrtdyk opnå en fart af næsten 300 km i timen. Blandt de falke der forekommer i Palæstina, er vandrefalken (Falco peregrinus) en ret hyppig trækgæst. Den noget større lannerfalk (Falco biarmicus) fandtes tidligere i stort tal i klippekløfter og slugter fra Hermons Bjerg til egnen omkring Det Døde Hav. Slagfalken (Falco cherrug) ses undertiden i den vestlige del af Negevørkenen.

Tårnfalken (Falco tinnunculus), der med sine 36 cm’s længde er mindre end de tidligere nævnte, forekommer året rundt i stort tal i Palæstinas landområder og haver; den bygger endog rede på større bygninger i byerne.

I Job 39:26 hedder det „at falken flyver højt, [og] at den breder sine vinger ud for søndenvinden“, hvorved nogle forskere forstår at den trækker sydpå (’flyver mod syd’, DA92), hvilket ville passe på den lille tårnfalk (Falco naumanni) og til dels på vandrefalken. Andre mener imidlertid at verset beskriver hvordan fuglen går op mod vinden, idet den med vingernes hjælp stiger højere og højere til vejrs. Om falke hedder det at de „stiger meget højt og altid prøver at komme højere op end den fugl de forfølger“, så de i rasende fart kan slå ned på byttet i et styrtdyk. Under stigningen „benytter de sig [ofte] af vinden og bæres opad som en drage ved at flyve imod den“. (Funk and Wagnalls New Standard Encyclopedia, 1931, bd. XI, s. 329, 330) Svarende hertil kan man ofte se tårnfalken „muse, idet den står stille i luften på svirrende vinger og med hovedet mod vinden mens den afsøger jorden for bytte“. — The World Book Encyclopedia, 1987, bd. 11, s. 237.

Falken spillede en meget stor rolle i Ægyptens religion. Den var symbolet på Horus, guden med falkehoved, der sammen med Isis og Osiris udgjorde den betydeligste trehed eller „hellige familie“ blandt Ægyptens guder og gudinder. Når faraonernes titel skulle skrives, indgik der altid et skrifttegn i form af en falk, og i nogle tilfælde betragtede man disse herskere som inkarnationer af Horus. Af de mumier af balsamerede fugle man har fundet i hundredvis i Ægypten, er falken, især tårnfalken, blandt de talrigeste. Ifølge Herodot skulle enhver der i Ægypten dræbte en falk, selv om det var uforsætligt, lide døden.