Fangevogter
En som holder personer der er anklaget for at have overtrådt loven, under bevogtning; arrestforvarer. To græske ord i Bibelen er oversat med henholdsvis „fangevogter“ og „arrestforvarer“: basanistēsʹ, der egentlig betyder „en der piner eller bruger tortur“, „bøddel“, og desmofyʹlax, af desmosʹ, „bånd“, „lænke“, og fyʹlax, „vagt“, „vogter“.
En fangevogter brugte ofte tortur mod fangerne og blev derfor kaldt basanistēsʹ. Skyldnere som ikke kunne betale deres gæld, blev undertiden kastet i fængsel og her udsat for tortur, for eksempel piskeslag, og de blev ikke sat på fri fod før de havde „betalt alt til sidste og mindste mønt“, som Jesus sagde. (Mt 5:25, 26) Det er den samme situation fra dagliglivet Jesus benytter i lignelsen om den ubarmhjertige træl. Da herren fik underretning om hvad hans utaknemmelige træl havde gjort, „overgav han ham til fangevogterne [basanistaisʹ], indtil han betalte alt hvad han skyldte“. — Mt 18:34, 35; jf. Åb 14:11, hvor ordet „pine“, af græsk basanismosʹ, forekommer.
Hvis fangerne undveg, måtte fangevogterne efter romersk skik selv tage den straf som de undvegne var blevet idømt. Da Peter var blevet udfriet fra fængselet af en engel, forhørte Herodes derfor vagterne „og befalede så at de skulle føres bort og straffes“. — Apg 12:19.
I Filippi blev Paulus og Silas ført frem for byens øverste ledere, der befalede at de skulle have stokkeslag, og „efter at have tilføjet dem mange slag kastede de dem i fængsel og pålagde arrestforvareren [desmofyʹlaki] at bevogte dem sikkert. Da han fik en sådan befaling kastede han dem i det inderste fængsel og fastgjorde deres fødder i blokken.“ (Apg 16:22-24) Ved midnat indtraf et stort jordskælv der åbnede alle fængselets døre. Arrestforvareren, der forestillede sig at alle fangerne var flygtet, og at det ville medføre at han selv blev straffet strengt, stod i begreb med at tage sit eget liv da Paulus råbte at alle fangerne var der. Dette, sammen med Paulus’ undervisning, bevirkede at arrestforvareren fik tro, og han og hele hans husstand blev døbt. — Apg 16:25-36.