Som håndens og armens redskaber har fingrene meget at gøre med udførelsen af et arbejde og med de finere enkeltheder af det udførte arbejde. Da de er en del af hånden, bruges ordet i Bibelen undertiden synonymt med „hånd“. I en beskrivelse af fremstillingen af afguder er de to ord, „fingre“ og „hænder“, brugt synonymt. — Es 2:8.

Der siges billedligt om Gud at han med sin „finger“ eller sine „fingre“ har udført forskellige ting, for eksempel skrevet De Ti Bud på stentavler (2Mo 31:18; 5Mo 9:10), gjort mirakler (2Mo 8:18, 19) og skabt himlene (Sl 8:3). At der med Guds „fingre“ i forbindelse med skabelsen sigtes til hans hellige ånd eller virksomme kraft, fremgår af skabelsesberetningen i Første Mosebog, hvor det siges at Guds virksomme kraft (ruʹach, „ånd“) var i bevægelse over vandene. (1Mo 1:2) Nøglen til en sikker forståelse af denne symbolik findes imidlertid i De Kristne Græske Skrifter, hvor det i Mattæusevangeliet hedder at Jesus uddrev dæmoner „ved hjælp af Guds ånd“, mens det i Lukasevangeliet siges at det var „ved hjælp af Guds finger“. — Mt 12:28; Lu 11:20.

Blandt orientalerne er gestus særlig udtryksfulde, og en lille bevægelse har ofte stor betydning. Bibelen siger om et nedrigt menneske at det „peger med fingrene“. (Ord 6:12, 13) Hvis israelitterne ønskede at opnå Guds gunst, måtte de fra deres midte blandt andet fjerne sådanne ting som „det at pege fingre“ (måske i foragt eller som udtryk for en falsk anklage) og det at tale ondt. (Es 58:9-11) Da man hyppigt ser på sine fingre, og da fingrene er af stor betydning når man foretager sig noget, skulle Guds tjenere billedligt talt ’binde hans bud om deres fingre’, sådan at de hele tiden havde dem for øje og lod sig lede af dem i alt hvad de foretog sig. — Ord 7:2, 3; jf. Sl 144:1.

Da en delegation af folket bad kong Rehabeam om at lette den arbejdsbyrde hans fader Salomon havde lagt på dem, blev kongen af sine unge venner rådet til at svare at ’hans lillefinger var tykkere end hans faders hofter’. Hermed mentes at han havde større magt end sin fader og ville lægge en endnu tungere byrde på dem. (1Kg 12:4, 10, 11) Det hebraiske ord der her er gengivet med „lillefinger“, kommer af et rodord der betyder „at være lille, ringe, ubetydelig“.

Jesus Kristus anvendte en lignende talemåde for at anskueliggøre hvor hovmodige og ubarmhjertige de skriftlærde og farisæerne var. Han påpegede hvor uvillige disse religiøse ledere var til på nogen måde at hjælpe det bebyrdede folk, idet han sagde: „De binder tunge byrder sammen og lægger dem på folks skuldre, men selv vil de ikke røre dem med en finger.“ (Mt 23:2-4) Jesus brugte en anden metafor i billedtalen om „den rige mand“, der bad om at Lazarus måtte gøre blot en lille ting for ham („dyppe spidsen af sin finger i vand“) — en anmodning der havde til formål at få Lazarus væk fra hans begunstigede stilling hos Abraham. — Lu 16:22, 24.

En af de refaitter der kæmpede mod Israel, var en mand af usædvanlig størrelse og med en genetisk defekt, idet han havde seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod. — 2Sa 21:20; 1Kr 20:6; se også TOMMELFINGER.