[hebr.: pæʹræs].

En af de „flyvende skabninger“ der blev betegnet som urene og ikke måtte spises ifølge Moseloven. (3Mo 11:13; 5Mo 14:12) Det hebraiske navn (pæʹræs) betyder bogstaveligt „den der sønderbryder“. Ud fra den opfattelse at navnet hentyder til en rovfugl der knuser sit byttes knogler, er det i King James-oversættelsen gengivet med „ossifrage“, der kommer fra latin og betyder „benbryder“. Andre mener at det hebraiske navn betegner en fugl der flænser sit bytte, og ikke nødvendigvis en der knuser dets knogler.

Fiskeørnen (Pandion haliaëtus) tilhører rovfuglene, men indtager en særstilling blandt disse. For eksempel ligner dens fødder i nogen grad uglens, mens hovedet og næbbet ligner høgens. Kroppen og vingerne er mørkebrune på oversiden og hvide på undersiden med brune længdepletter. Den er omkring 65 cm lang og har et vingefang på næsten 1,8 m. Den findes over hele kloden og holder til ved havet eller ved bredden af en sø, hvor den lever af fisk der svømmer i nærheden af overfladen. Den glider ubesværet hen over vandet, kredser yndefuldt og bliver stående i luften indtil den har fået øje på sit bytte. Så styrtdykker den pludseligt og rammer vandet med fødderne først, undertiden med en sådan kraft at den forsvinder under overfladen. Den er beundringsværdigt udrustet til denne angrebsform med sin tætte fjerdragt på bugen, der i nogen grad kan tage af for slaget når den rammer vandet. Desuden sætter dens lange, krumme og meget skarpe kløer, der strækker sig frem fra de stærke tæer, den i stand til at få et fast greb om dens glatte bytte. Iagttagere siger at fiskeørnen, når den flyver ind mod bredden med fisken for at fortære den, altid tager fat om fisken så hovedet vender fremefter, hvorved luftmodstanden formindskes. Fiskeørnen er ret almindelig ved kysten og på øerne ud for det sydlige Sinaj.

Andre forslag til gengivelse af det hebraiske navn pæʹræs er havørnen, Haliaëtus albicilla, som adskiller sig fra fiskeørnen, og lammegribben,  Gypaëtus barbatus, der har for vane at løfte knogler og skildpadder op i en vis højde og lade dem falde ned på klipper så de slås i stykker.

[Illustration på side 579]

Fiskeørn, ikke tilladt som føde under Moseloven