En der går foran for at berede vejen for en anden. Dette kunne indbefatte at der måtte spioneres og udspejdes, at vejen måtte ryddes, at en andens komme måtte forkyndes, eller at man måtte vise vej for andre der fulgte efter. Forløberen er som regel, men ikke altid, af ringere betydning end den der følger efter.

I Østen var det skik at der foran kongens stridsvogn løb løbere for at berede og melde kongens komme og for at yde ham tjeneste i almindelighed. (1Sa 8:11) For at efterligne en sådan kongelig værdighed og give deres oprør et skær af prestige og legalitet fik Absalom og Adonija 50 løbere til at løbe foran deres stridsvogne. — 2Sa 15:1; 1Kg 1:5; se LØBERE.

Johannes Døber var forløber for Kristus, som en opfyldelse af Esajas 40:3 og Malakias 3:1 og 4:5, 6: „Der er en som råber i ørkenen: ’I skal rydde Jehovas vej! Gør den banede vej . . . lige.’“ „Se, jeg sender mit sendebud, og han skal rydde en vej foran mig.“ Derfor fik Johannes’ forkyndelse folk til at se frem til Jesus med forventning og vente på ham for at de kunne lytte til ham, ære ham og følge ham når han kom. (Mt 3:1-12; 11:7, 10, 14; Mr 9:11-13; Lu 1:13-17, 76; Joh 1:35-37) Før sin ankomst til en samaritansk landsby sendte Jesus selv sendebud af sted for at de skulle „træffe forberedelser for ham“. — Lu 9:52.

Den eneste som ordet „forløber“ anvendes om i Bibelen, er imidlertid Jesus selv. (He 6:19, 20) Han var dog ikke forløber i den forstand at han var ringere end dem der fulgte efter ham, men han var den første der gik ind til himmelsk herlighed og dermed åbnede og beredte vejen for den himmelske menighed af sine disciple, der skulle følge efter ham. (Joh 14:2, 3) Det har givet dem frimodighed til at træde frem for Gud ad den vej deres forløber har indviet. — He 10:19-22.