Et lager eller en bygning hvori fødevarer — vin og olie — samt kostbare sten og metaller og andre artikler blev opmagasineret. I et kornkammer opbevaredes tærsket korn. Lader, tårne og andre lagerbygninger var almindelige i oldtiden (1Kr 27:25; 2Kr 32:27, 28; Joel 1:17; Hag 2:19), og visse byer tjente hovedsagelig som forrådsbyer. — 2Mo 1:11.

I forbindelse med helligdommen var der brug for forrådshuse til opbevaring af tienden og de øvrige bidrag fra marker, frugthaver og vingårde som israelitterne gav til levitterne. (Mal 3:10) Nogle af levitterne fik overdraget ansvaret for forrådsrummene, og de fordelte bidragene blandt deres brødre. — 1Kr 26:15, 17; Ne 12:44; 13:12, 13.

I det gamle Ægypten havde man forskellige typer af kornkamre. Én slags mindede om nutidens siloer. Den havde en lem øverst oppe hvor man hældte kornet i (ved at klatre op ad en stige), og en lille skydedør ved jorden, hvor kornet kunne tages ud. I Mellemøsten har man også fra gammel tid brugt underjordiske kornkamre, der åbenbart blev foretrukket i tyndt befolkede områder fordi de var skjult for røvere.

Brugt i sammenligninger. Da Jesus Kristus tilskyndede sine disciple til ikke at bekymre sig om materielle ting, men blot til at være tilfredse med at få deres „brød for denne dag“, mindede han dem om at Gud giver fuglene føde selv om de ikke samler i forrådshuse eller magasiner. (Mt 6:11, 25, 26; Lu 12:22, 24) For at vise at livet ikke afhænger af det man ejer, fortalte Jesus en lignelse om en rig mand der overvejede at bygge større forrådshuse for at få plads til alle sine ting. Han døde imidlertid, og hans materielle rigdom var ikke til nogen gavn for ham. — Lu 12:13-21.

I stedet for at tilskynde læseren til at sætte sin lid til jordisk gods og derfor samle sig et stort forråd heraf gav vismanden følgende råd: „Ær Jehova med din velstand . . . Så vil dine forrådslagre blive fyldt med overflod.“ (Ord 3:9, 10) At dette er sandt, erfarede israelitterne, som blev velsignet med overflod når de lydigt tjente Jehova og bragte hele tienden til helligdommen. (5Mo 28:1, 8; 1Kg 4:20; 2Kr 31:4-10; Mal 3:10) I Salme 144:11-15 gør David øjensynlig brug af en kontrast for at vise hvilket folk der virkelig kan kaldes lykkeligt. Når man ser på sammenhængen (se v. 11 og 12), skildrer han først dem som sætter deres lid til deres forrådslagre der er fyldt med alle slags varer, og som praler af deres velstand idet de siger: „Vore lagre er fulde, forsyner os med alle slags varer; . . . Lykkeligt er det folk som har det således!“ Men de følgende ord: „Lykkeligt er det folk hvis Gud er Jehova!“ skal åbenbart pege på den sande kilde til lykke i modsætning til materiel rigdom.

Brugt billedligt. Johannes Døber advarede farisæerne og saddukæerne om den farlige situation de befandt sig i, idet han sammenlignede dem der virkelig ændrede sind, med hvede der skulle indsamles i forrådshuset, mens disse religiøse ledere var som avner. Han sagde til dem: „Den der kommer efter mig . . . vil rense sin tærskeplads fuldstændigt og samle sin hvede i forrådshuset, men avnerne vil han brænde med en ild der ikke kan slukkes.“ (Mt 3:7-12; Lu 3:16, 17) Jesus talte om en høsttid, som han sagde ville være „en afslutning på en tingenes ordning“, hvor engle som høstfolk ville indsamle det symbolske ukrudt, der ville blive brændt, mens hveden, „rigets sønner“, ville blive samlet i Guds „forrådshus“, den genoprettede kristne menighed, hvor de ville nyde Guds gunst og beskyttelse. — Mt 13:24-30, 36-43.

Jehova taler om ting som han har sat grænser for ved hjælp af naturkræfterne eller naturlovene, samt om ting han har i beredskab og holder tilbage til et særligt formål, som var de i „forrådshuse“. Havets vande siges at være ’samlet som med en dæmning og lagt i forrådshuse’. (Sl 33:7) Om andre naturfænomener som han undertiden har gjort brug af imod sine fjender, spurgte han Job: „Har du været inde i sneens forrådshuse, eller har du set haglens forrådshuse, den som jeg gemmer til trængselens tid, til kampens og krigens dag?“ (Job 38:22, 23; jf. Jos 10:8-11; Dom 5:20, 21; Sl 105:32; 135:7.) Medernes og persernes hære under kong Kyros regnedes af Jehova for at være blandt hans „fordømmelses våben“ som han tog frem fra sit „forrådshus“ for at bruge dem mod Babylon. — Jer 50:25, 26.