Galbanum
(galʹbanum).
En gullig eller brunlig gummiharpiks der stammer fra visse asiatiske planter af gulerods- eller persillefamilien. Nøjagtig hvilken plante israelitterne fik deres galbanum fra, vides ikke med sikkerhed.
Plantestængelen afsondrer af sig selv den mælkeagtige saft, der stivner til galbanum, men den kan også udvindes ved indsnit. Galbanum indgik som bestanddel i den særlige røgelse der var forbeholdt helligdommen. (2Mo 30:34-38) Brændes den alene, afgiver den efter sigende en frastødende lugt, men sammen med andre aromatiske stoffer øger den deres vellugt og får duften til at vare længere.