(Gaʹled) [vidnedysse].

Det sted i Gileads bjergland øst for Jordan hvor patriarkerne Jakob og Laban omkring år 1761 f.v.t. sluttede en pagt med hinanden. (1Mo 31:43-48) Det senere navn på området, „Gilead“, er sandsynligvis afledt af „Galed“.

På Guds anvisning og uden forudgående varsel forlod Jakob sin tjeneste hos Laban, sin morbroder og svigerfader (1Mo 28:2), og rejste bort fra Paddan-Aram. Med alle sine ejendele og sine hustruer og børn krydsede han Eufratfloden og drog mod Kana’ans land. På den tredje dag opdagede Laban at Jakob var flygtet, og ledsaget af „sine brødre“ satte han efter ham over en strækning på syv dagsrejser og indhentede til sidst Jakobs karavane i Gileads bjergland nord for Jabboks Regnflodsdal. — 1Mo 31:17-25.

Efter at Jakob og Laban fredeligt havde bilagt deres uoverensstemmelser, sluttede de en pagt med hinanden. Jakob rejste da en stenstøtte og gav „sine brødre“ besked på at lave en stendysse, muligvis i form af et bord, på hvilken pagtsmåltidet blev spist. Derefter opkaldte Laban stedet efter denne stendysse, idet han gav det det aramaiske navn „Jegar-Sahaduta“, mens Jakob betegnede det med det tilsvarende hebraiske ord „Galed“. Laban sagde: „Denne dysse [hebr.: gal] er vidne [hebr.: ‛edh] mellem mig og dig i dag.“ (1Mo 31:44-48) Stendyssen (og stenstøtten) tjente som et vidne for alle der kom forbi. Den var, som der siges i vers 49, et ’vagttårn’ (hebr.: mitspahʹ) som vidnede om at Jakob og Laban var blevet enige om at bevare freden mellem sig og deres respektive familier. (1Mo 31:50-53) Ved senere lejligheder blev sten på lignende måde anvendt som tavse vidner. — Jos 4:4-7; 24:25-27.