En ferskvandssø i det nordlige Palæstina, også kaldet Kinnerethavet (4Mo 34:11), Genezaret Sø (Lu 5:1) og Tiberiassøen (Joh 6:1). — KORT, bd. 2, s. 740; BILLEDER, bd. 1, s. 336, og bd. 2, s. 740.

Størrelse og beliggenhed. Galilæas Sø ligger 210 m under Middelhavets overflade og er en del af den gravsænkning (Rift Valley) som Jordanfloden løber i. Dens største dybde er ca. 48 m. Fra nord til syd har søen en længde på ca. 21 km, og fra øst til vest måler den ca. 12 km på sit bredeste sted. Det funklende, klare vand veksler med årstiderne fra grønt til blåt, og den gennemsnitlige vandtemperatur svinger fra 14° C i februar til 30° C i august. Søens største vandmængde kommer fra Jordanfloden.

Søen ligger i et stort naturligt bækken. Med undtagelse af sletterne ved Jordanflodens tilløb mod nord og afløb mod sydvest er den på alle sider omgivet af bjerge og højdedrag. På østbredden rejser stejle kalkstensbjerge, dækket af en lavakappe, sig i en højde af 610 m. På vestsiden er terrænet mindre stejlt. Området nord for søen er oversået med store basaltblokke. Lidt syd for byen Tiberias på søens vestside ligger syv varme svovlkilder som længe har været kendt for deres helbredende egenskaber. En af kilderne har en vandtemperatur på 58° C.

Klima. Det varme klima omkring Galilæas Sø muliggør en tropisk plantevækst, hvortil blandt andet hører jødetorn, palmer og indigoplanter. På bredderne finder man landskildpadder, havskildpadder, krebs og tanglopper. Der er også et rigt fugleliv ved søen, og fiskebestanden er stor. I 1800-tallet skrev naturforskeren H. B. Tristram: „Har man ikke oplevet det, forestiller man sig næppe hvilke fiskestimer der findes i Galilæas Sø. Ofte dækker de mere end 4000 kvadratmeter af overfladen, og fiskene, der bevæger sig langsomt af sted med rygfinnerne lige i vandskorpen, svømmer så tæt at det på afstand ser ud som om overfladen er oprørt af et voldsomt regnskyl.“ — The Natural History of the Bible, 1889, s. 285.

Pludselige storme, som dem Jesus og hans disciple oplevede, er ikke usædvanlige. (Mt 8:24; 14:24) På grund af søens dybe beliggenhed er luftens temperatur her langt højere end på de omgivende plateauer og bjerge, og derfor opstår der forstyrrelser i luften over søen. Der blæser også kraftige vinde ned gennem Jordandalen fra det sneklædte Hermons Bjerg mod nord.

I det 1. århundrede var søens bredder tæt befolkede, men af de ni byer som Josefus nævner ved Galilæas Sø, er i dag kun Tiberias tilbage.

Jesu tjeneste i området. En væsentlig del af Jesu jordiske tjeneste var knyttet til Galilæas Sø. Jesus talte flere gange fra en båd til store folkemængder der havde samlet sig på den stenede søbred. (Mr 3:9; 4:1; Lu 5:1-3) Ved en af  disse lejligheder sørgede han for at nogle af hans disciple fik en mirakuløs fiskefangst, hvorpå han kaldte Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at være „menneskefiskere“. (Mt 4:18-22; Lu 5:4-11) I området omkring Galilæas Sø gjorde Jesus mange kraftige gerninger. Han helbredte syge, uddrev dæmoner (Mr 3:7-12), fik vinden og bølgerne til at lægge sig (Mr 4:35-41) og gik på søen. (Joh 6:16-21) Ved en lejlighed bespiste han mirakuløst over 5000, og ved en anden lejlighed over 4000, hver gang blot med nogle få brød og fisk. (Mt 14:14-21; 15:29, 34-38) Han fordømte tre byer i området, nemlig Korazin, Betsajda og Kapernaum, fordi indbyggerne ikke hørte på ham til trods for de mange kraftige gerninger de havde set. — Mt 11:20-24.

Efter sin opstandelse fra de døde viste Jesus sig for nogle af sine disciple ved Galilæas Sø og hjalp dem på ny til en mirakuløs fiskefangst. Han understregede derefter vigtigheden af at give hans får føde. — Joh 21:1, 4-19.