(Galʹlio).

Prokonsulen i Achaia for hvis dommersæde jøderne anklagede Paulus for at overtale mennesker til at dyrke Gud på en ny måde. Gallio afviste sagen fordi den ikke drejede sig om nogen overtrædelse af romersk lov. Derefter gav folkemængden sig til at slå synagogeforstanderen Sostenes, men heller ikke over for dette greb Gallio ind. — Apg 18:12-17.

Ifølge verdslige kilder blev Gallio født i Córdoba i Spanien omkring begyndelsen af det 1. århundrede. Han var søn af retorikeren Seneca og var en ældre broder til filosoffen Seneca. Han hed oprindelig Lucius Annæus Novatus, men da han blev adopteret af retorikeren Lucius Junius Gallio, antog han sin adoptivfaders navn.

En inskription fra Delfi er en hjælp til at afgøre hvornår Gallio var prokonsul i Achaia. (Apg 18:12) Da inskriptionen er fragmentarisk, har teksten måttet rekonstrueres, men den indeholder tydeligt ordene „[Lucius Ju]nius Gallio, . . . prokonsul“. Der er blandt historikere almindelig enighed om at teksten er et brev fra kejser Claudius, og at tallet „26“, som forekommer deri, henviser til den 26. gang Claudius blev hyldet som imperator. (Det var Claudius der igen gjorde Achaia til en selvstændig provins som var underlagt senatet og derfor styret af en prokonsul.) Brevet er sandsynligvis skrevet i første halvdel af år 52, for andre inskriptioner viser at Claudius blev hyldet som imperator for 27. gang inden den 1. august år 52. En karisk inskription og en inskription på akvædukten Aqua Claudia i Rom oplyser at Claudius blev hyldet som imperator for 26. og 27. gang i sit 12. år som tribun. Dette 12. år begyndte den 25. januar år 52 og endte den 24. januar år 53. Gallios tid som prokonsul (et etårigt embede der tiltrådtes ved sommerens begyndelse) ser derfor ud til at have strakt sig fra sommeren 51 til sommeren 52. Nogle forskere mener dog at det var fra sommeren 52 til sommeren 53.

[Illustration på side 678]

Udsnit af inskription med navnet Gallio (ΓΑΛΛΙΩ)