(Gedalʹja) [Jehova er stor].

1. En levitsanger der på Davids tid ved lodkastning blev udpeget til at stå for den anden af de 24 tjenestestyrker på hver 12 musikere. — 1Kr 25:3, 9, 31.

2. Farfader til profeten Zefanias og muligvis en efterkommer af kong Ezekias. — Zef 1:1.

3. Søn af Pasjhur; en af de fyrster i Jerusalem der anklagede Jeremias over for kong Zedekias og beskyldte ham for at svække stridsmændenes og hele folkets kampånd, og som indstændigt henstillede til at han skulle lide døden for dette. Da kongen gav disse fyrster frie hænder, kastede de Jeremias i en cisterne der var fyldt med dynd. — Jer 38:1-6.

4. En søn af Sjafans søn Ahikam. Efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. indsatte kong Nebukadnezar Gedalja som statholder over de jøder der blev ladt tilbage i Judas land. Gedalja opslog sin residens i Mizpa og lod profeten Jeremias flytte ind hos sig. Da de judæiske hærøverster som havde undgået tilfangetagelse, hørte at Gedalja var blevet indsat som statholder, kom de med deres mænd til ham i Mizpa. Han forsikrede dem under ed om at det ville gå dem godt så længe de fortsatte med at tjene Babylons konge, og han tilskyndede dem til at samle vin, olie og sommerfrugter. Også de jøder der var blevet spredt til Moab, Ammon, Edom og andre lande, kom til Gedalja i Mizpa.

Alt dette mishagede åbenbart Ammons konge, Ba’alis. Det lykkedes ham at få Jisjmael, en af hærøversterne, med i et mordkomplot mod Gedalja. Da Johanan og de øvrige øverster for kampstyrkerne erfarede dette, underrettede de Gedalja om planerne, men han troede dem ikke. Johanan henvendte sig endog til Gedalja i det skjulte og tilbød at forpurre planerne ved at slå Jisjmael ihjel. Men Gedalja ville ikke høre på ham og afviste hans ord om Jisjmael som usande. Da Jisjmael sammen med ti andre mænd kom til Mizpa, tog Gedalja derfor ingen forholdsregler. Han mødtes med dem for at spise sammen med dem, og under måltidet rejste Jisjmael og de ti mænd sig og dræbte Gedalja og alle de jøder og kaldæere der var hos ham. — 2Kg 25:22-25; Jer 39:14; 40:5–41:3.

5. En af de præster der på Ezras tid havde taget fremmede hustruer og som lovede at sende dem bort. — Ezr 10:18, 19.