(Giʹbea) [høj].

1. En efterkommer af Kaleb af Judas stamme (1Kr 2:42, 49), eller muligvis byen Gibea (Jos 15:57), grundlagt af en af Kalebs efterkommere, Sjeva, om hvem det siges at han var „Gibeas fader“. — Se GIBEA, 2.

2. En by i Judas bjergland. (Jos 15:1, 48, 57) Nogle forskere forbinder den med det nuværende El Jab‛a, ca. 12 km vestsydvest for Betlehem. Andre mener imidlertid at oldtidens Gibea lå et sted sydøst for Hebron, eftersom den nævnes blandt andre byer i dette område. (Jos 15:55-57) Denne by (eller nr. 3) har måske været Ma’akas (Mikajas) hjemby; hun var moder til Judas konge Abijam (Abija). — 2Kr 13:1, 2; 1Kg 15:1, 2.

3. En by i Benjamins område (Jos 18:28), også kaldet „Gibea i Benjamin“ (1Sa 13:2), „Benjamins sønners Gibea“ (2Sa 23:29) og „Sauls Gibea“ (2Sa 21:6). Den lå øjensynlig nær hovedvejen mellem Jebus (Jerusalem) og Rama. (Dom 19:11-15) Eftersom byen lå på en højderyg i det centrale palæstinensiske bjergland, var den et udmærket udsigtspunkt for vagtposter i krigstid. (1Sa 14:16) Gibea regnes i almindelighed for at være identisk med det nuværende Tell el-Ful (Giv‛at Sha’ul), ca. 5 km nord for Tempelbjerget i Jerusalem.

De hebraiske ord Geba (hankønsformen af ordet for „høj“) og Gibea (hunkønsformen) ligner hinanden meget i stavemåden. Mange forskere mener at dette har ført til afskriverfejl i den masoretiske tekst, og de har derfor foreslået at ændre „Gibea“ til „Geba“ i visse skriftsteder og omvendt. Herom siger en bibelkommentar til Første Samuelsbog, kapitlerne 13 og 14: „Forskerne er imidlertid meget uenige om hvor udskiftningerne bør foretages (fx. erstatter Smith overalt Gibea med Geba; Kennedy indsætter Geba for Gibea i [kapitel 13] vers 2, Gibea for Geba i vers 3 og Geba for Gibea i xiv. 2); og det er ikke umuligt at forstå felttogets forløb uden disse ændringer.“ (The Soncino Books of the Bible, redigeret af A. Cohen, London 1951, Samuel, s. 69) I Dommerne 20:10, 33, hvor sammenhængen tydeligt viser at der skulle have stået „Gibea“, afviger mange oversættere fra den masoretiske tekst og siger „Gibea“ i stedet for „Geba“.

I dommertiden skete der noget i Gibea som førte til at næsten hele Benjamins stamme blev udslettet. En gammel mand indbød en levit fra  Efraim og hans medhustru til at overnatte hos sig. Snart blev huset omringet af uslinge som forlangte at få levitten udleveret så de kunne have omgang med ham. Da levitten gav dem sin medhustru, misbrugte de hende hele natten i den grad at hun døde om morgenen. (Det er muligvis denne oprørende begivenhed der hentydes til i Ho 9:9 og 10:9.) Da Benjamins stamme beskyttede de skyldige i Gibea, drog de andre stammer i krig mod Benjamin. De led to store nederlag før de endelig slog benjaminitterne og brændte Gibea af. (Dom 19:15–20:48) (Nogle forbinder Bibelens beretning om ødelæggelsen af Gibea med de arkæologiske vidnesbyrd der er blevet afdækket i Tell el-Ful, som viser at byen er blevet brændt af.)

Israels første konge, Saul, havde hjemme i Gibea (1Sa 10:26; 15:34), og det havde Ittaj (Itaj), en af Davids vældige krigere, øjensynlig også (2Sa 23:8, 29; 1Kr 11:26, 31) samt Ahiezer og Joasj, to krigere som sluttede sig til David i Ziklag. (1Kr 12:1-3) Gibea var åbenbart også den første hovedstad i det israelitiske kongedømme under Saul. Det var Gibea som sendebudene fra Jabesj i Gilead kom til for at søge hjælp da ammonitterne lejrede sig mod dem, og herfra sammenkaldte kong Saul øjeblikkelig Israel til krig for at afværge denne trussel. (1Sa 11:1-7) Siden udgik Sauls felttog mod filistrene fra egnen omkring Gibea. (1Sa 13:2-4, 15; 14:2, 16) To gange kom zifitter til Saul i Gibea for at fortælle ham hvor den fredløse David skjulte sig. — 1Sa 23:19; 26:1.

I Davids regeringstid blev syv af Sauls sønner og dattersønner dræbt i Gibea („Gibeon“ ifølge Aquila, Symmachos og LXX) på grund af den blodskyld der var kommet over Sauls hus som følge af at han havde dræbt mange gibeonitter. Den døde Sauls medhustru holdt vagt over de døde så ådselædende fugle og vilde dyr ikke fortærede ligene. — 2Sa 21:1-10.

I det 8. århundrede f.v.t. udtalte Jehova profetisk ved Esajas at Gibea ville flygte for assyrernes fremrykkende hær der var på vej mod Jerusalem. (Es 10:24, 29-32) Og ved Hoseas skildrede han profetisk en situation i hvilken det var som om tistammeriget mod nord allerede var blevet erobret, og at fjenden nu truede Gibea og Rama i Benjamin (i Juda rige mod syd). — Ho 5:8-10.