Et stof som indført i en organisme selv i ringe mængde virker skadeligt og eventuelt dræbende. Visse slanger og andre dyr kan udskille gift. Også planter kan være giftige. (Se GIFTPLANTE.) (4Mo 21:4-9; 5Mo 8:15; Apg 28:3-6) Ét hebraisk ord der bruges om krybdyrs og slangers gift, er chemahʹ (5Mo 32:24), der også betyder „ophidselse“, „vrede“, „forbitrelse“. (5Mo 29:28; Ez 19:12) Det kommer af et rodord der betyder „at være hed“ (2Mo 16:21), og brugt i betydningen „gift“ sigter det muligvis til den betændelse eller brændende fornemmelse der følger efter et giftigt slangebid. Et andet hebraisk ord, ro’sj eller rōsj, bruges om brilleslangers gift, forgiftet vand, giftige druer og en giftplante. — 5Mo 32:32, 33; Job 20:16; Jer 8:14; 9:15; 23:15; Kl 3:19; se BRILLESLANGE; GIFTPLANTE; HORNSLANGE.

Skønt nogle dyregifte kun synes at være beregnet på at skulle beskytte dyret selv eller at dræbe, gør H. Munro Fox opmærksom på en anden  mulig opgave. Han siger: „I nogle tilfælde ved vi at giftene har betydning for selve legemets funktion hos de dyr som producerer giften. I mange tilfælde er dette måske den egentlige grund til giftenes tilstedeværelse, helt bortset fra deres beskyttende værdi. Slangernes giftige spyt har for eksempel en opgave i forbindelse med fordøjelsen af slangens føde.“ — Marvels & Mysteries of Our Animal World, The Reader’s Digest Association, 1964, s. 259.

Brugt billedligt. De ugudeliges bagtaleriske løgne, som skader offerets rygte, sammenlignes med den dødbringende slangegift. (Sl 58:3, 4) Om bagtalerne siges det at „hornslangens gift er bag deres læber“, ligesom slangens giftkirtler ligger bag overlæben og overkæbens hugtænder. (Sl 140:3; Ro 3:13) Menneskets tunge er, når den misbruges til bagtalelse, falsk lære og anden skadelig tale, „fuld af dødbringende gift“. — Jak 3:8.