(Gilboʹa) [muligvis: bakket land].

Et bjerg som ifølge traditionen identificeres med Djebel Fuqu‛ah, en halvmåneformet højderyg af kalkstensklipper som ligger øst for Jizre’elsletten og vest for Bet-Sjean. Kløfter deler højderyggen i flere plateauer. En stor del af den er nøgen klippe med forrevne strømlejer i den nordlige og vestlige del, hvor kalkstenen er eroderet. Men på de mere jævnt stigende skråninger mod vest dyrkes der hvede og byg. Man finder også græsland her samt figen- og oliventræer. Den nordlige side er den højeste og stejleste og når en højde af indtil 520 m over havet.

På grund af sin strategiske beliggenhed øst for Jizre’elsletten mellem Kisjons Regnflodsdal og Jordandalen var Gilboa skuepladsen for i hvert fald to større slag. Gideon og hans mænd slog lejr ved „Harodkilden“, der almindeligvis sættes i forbindelse med den kilde der ligger på den nordvestlige udløber af Gilboa. (Dom 7:1) Senere samlede kong Saul sine styrker ved Gilboa, hvor han led nederlag over for filistrene. Tre af hans sønner, Jonatan, Abinadab og Malkisjua, faldt i kampen, og han selv faldt for egen hånd. — 1Sa 28:4; 31:1-4, 8; 2Sa 1:4-10, 21; 1Kr 10:1-8.