(Goʹsen).

Et område i Ægypten hvor israelitterne boede i 215 år (1728-1513 f.v.t.). (1Mo 45:10; 47:27) Skønt den nøjagtige beliggenhed ikke kendes med sikkerhed, mener man at det lå i den østlige del af Nildeltaet, på tærskelen til det egentlige Ægypten. Det fremgår af at Josef efter at have forladt sin bolig i Ægypten mødte sin fader i Gosen da denne kom fra Kana’an. (1Mo 46:28, 29) Gengivelser i den græske Septuaginta tyder på at Gosen lå i nærheden af Wadi Tumilat.

Farao holdt kvæg i Gosen, og hebræerne havde også deres småkvæg og hornkvæg på græs der. (1Mo 47:1, 4-6; 50:8) Beskrivelsen af området som „den bedste del af landet“ skal åbenbart forstås relativt som det frodigste græsland, den del af landet der passede bedst til Jakobs families behov. Gosen var måske det samme som „landet Rameses“. (1Mo 47:6, 11) Fra og med den fjerde plage der kom over Ægypten, sørgede Jehova for at Gosen ikke blev ramt. — 2Mo 8:22; 9:26.