Enhver plante der hører til familien Gramineae, heriblandt kornsorterne foruden mark- og engplanter, sukkerrør og bambus. Det er sandsynligt at fortidens hebræere ikke skelnede skarpt mellem de egentlige græsser og de  græslignende urter, ligesom man heller ikke i dag i daglig tale holder sig strengt til den videnskabelige klassificering.

Græsserne blev frembragt på den tredje skabelsesdag (1Mo 1:11-13) og tjener både direkte og indirekte som næringsmiddel for mennesker og dyr. Sammen med andre planter spiller de også en vigtig rolle for luftens fornyelse ved under indflydelse af sollyset at optage kuldioxid og afgive ilt så menneskers og dyrs behov dækkes. Deres omfattende rodnet modvirker desuden erosion. Det er derfor meget passende at græsset nævnes særskilt blandt det Jehova har frembragt — ligesom sollyset og regnen, der er af afgørende betydning for græssets vækst. — Sl 104:14; 147:8; Zak 10:1; 2Sa 23:3, 4; Job 38:25-27; Mt 5:45.

Israelitterne var godt kendt med at græsset blev afsvedet og visnede i den stærke hede i den tørre årstid. Menneskelivets forgængelighed sammenlignes derfor meget rammende med græssets og stilles op som en modsætning til Jehovas og hans ords uforgængelighed. (Sl 90:4-6; 103:15-17; Es 40:6-8; 51:12; 1Pe 1:24, 25) De der handler uret, bliver også sammenlignet med græs der hurtigt visner. (Sl 37:1, 2) De der hader Zion, og de der snart vil blive undertvunget af en fremmed stridsmagt, sammenlignes med græs der vokser på et tag og ikke har noget kraftigt rodnet, græs som tørrer ind før det rykkes op, eller som afsvides for østenvinden. — Sl 129:5, 6; 2Kg 19:25, 26; Es 37:26, 27.

I en genoprettelsesprofeti hedder det at Guds tjeneres knogler kommer til at „spire som sart græs“, det vil sige får ny kraft. — Es 66:14; jf. Es 58:9-11.