[hebr.: rimmōnʹ].

En frugt der som moden er rødbrun, har form som et æble og ender i en lille, takket roset eller krone. Inden for den hårde skal er den fuld af små, saftfyldte kapsler, der hver indeholder en lille lyserød eller rød kerne.

Det hebraiske ord rimmōnʹ betegner også granatæbletræet (Punica granatum), der vokser i hele Mellemøsten. Det bliver sjældent mere end 4,5 m højt. De talrige grene bærer mørkegrønne, lancetformede blade, og blomsterne er fra koral- til skarlagenrøde. — BILLEDE, bd. 1, s. 742.

Af granatæblesaften fik man en forfriskende drik (Høj 8:2), af frøene en sukkerholdig saft kaldet grenadine, og af blomsterne fremstillede man et lægemiddel der blev brugt mod dysenteri. Sjulamitpigens tindinger bag sløret var som „et stykke granatæble“, og hendes hud som „et paradis med granatæbler“. — Høj 4:3, 13; 6:7.

Gennem Moses lovede Jehova Israels folk at han ville føre det ind i et land med hvede, byg, vinstokke, figner, granatæbler, oliven og honning. (5Mo 8:7-9) Tidligere havde de mænd der  drog ind i landet for at udspejde det, bragt vindruer, figner og granatæbler med tilbage. (4Mo 13:2, 23) Israelitterne kendte granatæbler fra Ægypten, som deres klage i 4 Mosebog 20:5 viser.

Ypperstepræsten Arons ærmeløse overklædning var hele vejen rundt kantet med skiftevis guldbjælder og granatæbler lavet af blåt garn, purpurfarvet uld og karmoisinrødt garn der var tvundet sammen. (2Mo 28:33, 34; 39:24-26) Senere, da templet blev bygget, blev søjlehovederne på de to kobbersøjler foran forhallen til templet prydet med rækker af granatæbler i kobber. — 1Kg 7:18, 20, 42; 2Kg 25:17; 2Kr 3:16; 4:13; Jer 52:22, 23.

Granatæbletræet var almindeligt udbredt på Bibelens tid. Stednavne som Rimmon, Gat-Rimmon og En-Rimmon er uden tvivl et vidnesbyrd om at sådanne træer fandtes i stor mængde på disse steder. (Jos 15:32; 19:45; Ne 11:29) Det var et højt værdsat træ, og det nævnes ofte sammen med andre vigtige frugttræer som vinstokken og figentræet. — Høj 7:12, 13; Joel 1:12; Hag 2:19.