Ådselgribben [hebr.: rachamʹ, rachaʹmah] og den grå grib [hebr.: ‛åznijjahʹ] er store, ådselædende fugle.

I lande med varmt klima gør de nytte ved at fortære ådsler og forrådnende kødaffald som ellers kunne blive årsag til sygdomme. Gribbene nævnes blandt de fugle der erklæres for urene i Moseloven og derfor ikke måtte spises. — 3Mo 11:13, 18; 5Mo 14:12, 17.

På arabisk, der er beslægtet med hebraisk, betegner et ord der ligner det hebraiske rachamʹ, ådselgribben (Neophron percnopterus), der er overordentlig almindelig i Ægypten og ligefrem kaldes „faraohøne“. Den er hvid med sorte svingfjer, mens næb og ben er gule. Med en længde på ca. 65 cm er ådselgribben den mindste af de gribbe der findes i Bibelens lande. På grund af sit nøgne, rynkede hoved, sine store øjne, sit krogede næb og sine krumme kløer er den ganske frastødende at se på. Da den ikke foragter affald som andre gribbe lader ligge, betragtes den som den mest afskyelige ådselfugl i Mellemøsten, men samtidig, af samme grund, som den nyttigste.

Gåsegribben (Gyps fulvus) er gulbrun og måler ca. 1,2 m i længden og har et vingefang på ca. 2,7 m. Gåsegribben var den ægyptiske gudinde Nekhebets symbol og var også afbildet på ægypternes, assyrernes og persernes felttegn.

Lammegribben (Gypaetus barbatus) er en stor rovfugl der stående måler ca. 1,2 m i højden og har et vingefang på næsten 3 m. Med sine lange, spidse vinger flyver den usædvanlig yndefuldt og kredser ubesværet rundt mens den afsøger jorden nedenunder for føde. I modsætning til andre gribbe har lammegribben fjer på hovedet, og den har et skæg der minder om en gedebuks. Den har en forkærlighed for knoglemarv, som den får ud ved at lade knogler falde fra stor højde ned på klipper så de splintres.

Det hebraiske ‛åznijjahʹ sigter øjensynlig til den grå grib, eller munkegribben (Aegypius monachus), den største rovfugl der findes i Israel. Den er snarere brun end grå og har gribbenes karakteristiske nøgne hoved; halsen er blålig, og halen kileformet.